Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Beyer: Revolutionen og det nye Tyskland - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Beyer.
Berger sympatiadresser. Der er i det hele tat ikke den taape
lighet som disse folk ikke er istand til at begaa eller ialfald
si. Hvad gir De mig for en agitation som professor Traegers
i Marburg, nåar han i et angrep paa rikspræsidenten gir sig
til at sammenligne dronning Luise av Preussen med Eberts
hustru som ogsaa skal hete Luise. Likesom de uavhæn
gige og spartakisterne slaar de om sig med en mængde
slagord med yderst uklar betydning, gjenreisning, vækkelse
av den tyske folkeaand som sies at sove, tyskhet kontra jøde
dom, germansk helteaand. De eneste artikulerte ord i hele
denne gloseflom er disse : Vi maa ha en monark. Som
Nora gaar de og venter paa det vidunderlige, den nye keiser
og den nye Bismarck som atter skal gjøre Tyskland stort
og mægtig. Jeg spurte dem ofte hvem de tænkte paa og
hvorledes de vilde realisere sine idéer, men fik altid et und
vikende svar. Saken er, der findes ikke noget brukbart
kongsemne. Som en morsom mand sa til mig: Det er i
Tyskland nu som i Frankrike efter 1871. Man hører stadig
den monarkiske hingst trave; men der sitter ingen rytter
paa. Med den største spænding maa vi avvente svaret paa
det spørsmaal, om de mænd som gjorde statskupet igaar, har
nogen bestemt tronprætendent.
Kampen mellem regjeringspartierne og monarkisterne
paa den ene side og striden mellem høire- og venstresocia
listerne paa den anden lar sig bedst studere i Nordtysk
land, særlig ißer li n. Der har jo de fleste demonstrationer,
protest- og massemøter fundet sted, hyldningen av Hinden
burg som blev utnyttet til propaganda for monarkiet, saavel
som skytningen utenfor riksdagen i januar iaar. I Berlin
lever man ogsaa mest i minderne fra selve revolutionen.
Man har jo daglig de ramponerte bygninger for øie, og seiv
om de fleste nok er reparert, saa er der altid merker tilbake.
Der kan man med temmelig intens historiefølelse staa uten
for slottet og stirre efter den altan hvorfra Wilhelm II i 1914
ropte ut over den jublende mængde at nu kjendte han ingen
partier længer. To store huller i slotsmuren angir stedet.
Ved historiens uutgrundelige ironi blev just denne forsonin-
494
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
