Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arnulf Øverland: Det hvite hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det hvite hus. noy
16/u. Jeg har nok av bøker; men jeg orker ikke læse
hele tiden. Og der er ikke meget at se paa disse væggene.
De er altfor nymalte. Ovnen og vaskeservanten, de to stearin
lys paa natbordets marmorplate - under den et krus til at
spytte i, og paa væggen min temperaturkurves arrige sik
sak-linjer. Her er ikke meget at sysle med.
De to damerne, som sang saa vakkert, har jeg heller
ikke hørt mere fra. Og jeg har ikke fundet nogen anledning
til at spørge efter dem. Kanske de er reist.
Den gode søvn er borte. Jeg ligger meget yaaken om
nætterne nu. Og jeg begynder at kjende huset, endda jeg ikke
har set stort av det. I første etage ligger der nogen og hugger
og hoster lange nattetimer, hun har ikke langt igjen. Av og
til vækker hun de andre med det, og saa begynder de ogsaa.
Slik kan vi holde det gaaende.
I værelset her ved siden av er der aldrig en lyd. Der
ligger ogsaa en dame, en ung pike. Hun hoster næsten ikke.
Men hun kommer neppe op mere. Det er en ung lærerinde
fra Kristiania.
Jeg har aldrig set nogen av dem, bare saavidt hørt dem
nævne; men jeg har allikevel bestemte meninger om, hvor
ledes de ser ut. Hun, som hoster, er graahaaret, rødsprængt
og knoklet i ansigtet med store tænder. Men min naboerske er
liten og lys og blek, graablondt håar, mørke øine. Slik er hun.
Vi er i det hele tat stille folk. Vi gjør ikke mange sprel. Vi
bjeffer litt. Det er alt. I kjøkkenet og tjenerfløien er der anden laat.
17/u. Idag har jeg vært her il 4 dage. Piken kommer
om morgenen og lægger i ovnen og vasker gulvet, Gud vet
hvorfor, vinduet staar aapent hele tiden, og gulvet har jeg
neppe nok traadt paa. Saa er det havresuppe. Og frokost
og lunch, og saa kommer doktoren, og saa er det middag og
aftensmat, og saa kommer søster Mathilde og sier godnat
og slukker lyset. Der er ingen anden forskjel paa dagene
end deres navn, som jeg forresten aldrig lægger merke til.
Men jeg tæller dem!
18/u. Igaar fik jeg brev fra Baarstad. Det var pent og
hjertelig. Kanske litt for hjertelig. Der stod likesom farvel i
det etsteds mellem de mange linjer, som uttrykte et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
