Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frede Castberg: Individets moralske autonomi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frede Castberg.
ikke slaa ihjel, og paa den anden side pligter som f. eks.
den pligt til fuldstændig selvfornegtelse, som har faat uttryk
i den kristne lære.
Det vanskelige, kanske uløselige, problem: hvad der er
aarsa k e r n e til at pligtfølelsen eksisterer, skal her ikke bli
gjenstand for drøftelse. Det kan være nok at nævne at den
saa almindelige forklaring bl. a. gjort gjældende med
lidenskabelig kraft av Ihering i hans «Zweck im Recht»
gaaende ut paa at det er livet i samfundet, i den sociale
gruppe, som har skapt og utviklet pligtfølelsen, ikke kan
gjøre det forstaaelig, hvordan denne kan knytte sig til hand
linger som altid har været betragtet som stridende mot sam
fundets interesser, f. eks. negtelse av at delta i den soci
ale gruppes forsvar (militærnegtere).
Hvordan nu end pligtfølelsen psykologisk er opstaat og
har utviklet sig, saa er den i hvert fald, som færdig psyko
logisk realitet, ikke mottagelig for logisk begrun
delse. Vel kan man utlede det enkelte «jeg skal» av en
abstrakt handlingsregel, som igjen fremtræder som anven
delse av et ålment princip, f. eks. det princip at man pligter
at fremme den størst mulige lykke for det størst mulige an
tal mennesker, at man pligter at arbeide mot sin egen per
sonlighets fuldkommengjørelse eller lignende. Men princip
pets egen logiske grund maa man gi avkald paa at erkjende:
det lar sig ikke gjøre at gi svar paa spørsmaalet om hvor
for vi skal følge f. eks. lykkeprincippet eller det eudaimoni
stiske princip. I sidste instans blir det moralske «jeg skal»
altid uten logisk grund (jfr. Georg Simmel: Einleitung in
die Moralwissenschaft, I, s. 12 ff.). Tilsynelatende staar vi
her overfor et fælles træk ved menneskets praktiske og dets
teoretiske erkjendelse, idet ogsaa den teoretiske tænkning i
sidste instans hviler paa aksiomer, som logisk ikke kan be
grundes. Dette beror imidlertid paa et feilsyn. Det teoreti
ske aksioms sandhet, f. eks. at en ting ikke kan være og
ikke være, er umiddelbart indlysende for ethvert normalt
menneske. Et praktisk «aksiom», som f. eks. det at man
skal arbeide for den størst mulige lykke for det størst mu
lige antal mennesker, er derimot alt andet end selvindlysen-
538
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
