Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frede Castberg: Individets moralske autonomi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Individets moralske autonomi. 530
de. Der har til alle tider været betydelige mennesker, som
ikke har kunnet erkjende rigtigheten av en slik handlings
maksime, og de fleste mennesker vil vel kunne tænke sig
situationer i sit liv, da de vil finde at denne maksime ikke
strækker til, men andre moralske idealer vil gjøre sig gjæl
dende, kanske i strid med det nævnte størst-mulig lykkeprin
cip. Jeg behøver bare at nævne følelsen av at der eksisterer
moralske krav til ens egen livsførsel, uanset hvorvidt disse
kravs realisation vil fremme egen eller andres lykke, eller
en forskers følelse av pligt til at søke at erkjende sandheten,
uanset dens betydning som lykkefaktor. Selve uenigheten
om formuleringen av moralprincipperne viser jo klart nok at
disse ikke har aksiomets karakter.
Følelsen av at noget er pligt, er altsaa altid i sidste in
stans uten logisk begrundelse.
At imidlertid denne logisk grundløse pligtfølelse allike
vel har fuld gyldighet, at med andre ord det psykologiske
fænomen som følelsen av et «jeg skal» er, ikke bare er en
psykologisk realitet, men indebærer virkelig pligt, er et
postulat for alt menneskelig handlingsliv. Og paa dette
postulat bygges ogsaa de følgende betragtninger. Den pligt
som postuleres, er altsaa ikke en pligt til at følge bestemte
moralske principper, overhodet til en viss, efter indholdet
bestemt, handlemaate, men en pligt til at følge egen pligt
følelse, til at adlyde sit eget indres «jeg skal».
I erkjendelsen av samvittighetens røst som høieste mo
ralske lov ligger nødvendigvis ogsaa en erkjendelse av hvad
man kan kalde moralens relativitet. Ingen moralsk pligt
kan gaa ut over dette: at handle overensstemmende med
den moralske lov i ens eget sind; og denne lov lyder ikke
ens for alle. Anlæg og miljø præger ikke bare en persons
hele karakter, men ogsaa den moralske lov hans pligtfølelse
sætter ham. For den ene staar det som pligt at gi bort alt
til andre for seiv at leve i asketisk fattigdom ; for den anden
kan det stille sig som en pligt at leve sit liv saa rikt og
æstetisk fuldkomment som mulig for derigjennem at bringe
det bedste og værdifuldeste i sig seiv til utvikling. Den ene
byder hans moralske lov at gavne de mange, den anden at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
