Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frede Castberg: Individets moralske autonomi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
\
1
Individets moralske automoni.
Denne vurdering utenom eller om man vil: over mo
ralen, gjør vi gjældende ogsaa overfor den. Heri ligger:
Man kan ikke si at et primitivt menneske, som følger sin
egen primitive samvittighet, handler umoralsk. Ti han har
fulgt den eneste moralske lov, som gjælder for ham, og som
han overhodet kan følge. Men man har lov til at vurdere
hans moralske standpunkt som lavere end det et moralsk
tænkende og handlende kulturmenneske indtar. Jeg kan ikke
tillægge min egen moralkodeks almengyldighet; men jeg føler
at dens værdi er større enn en negers.
Erkjendelsen av moralens relativitet leder altsaa ikke til
at vi bør betragte alle moraloverbevisninger som likevær
dige.
Heller ikke leder den til at individet er uten ansvar
for h v a d der er hans moralske lov.
For det første virker vort forhold til samvittighetens
stemme hver enkelt overtrædelse og hver enkelt efter
levelse fre mo ver, til at øke eller svække dens kraft i
fremtiden. Og dernæst føler vi moralsk pligt til at utvikle
vor moralske lov, til at klarlægge dens indhold og skjærpe
dens krav. Brud paa denne pligt kan gi os moralsk ansvar
for at vi senere ikke pligter mere end vi pligter.
Georg Simmel har i sin avhandling: Das individu
elle Gesetz (i «Logos», 1913, s. 117 ff.) gjort gjældende en
anden opfatning av den individuelle morallov. For ham er
denne lov ikke altid den som gjør sig gjældende i indivi
dets bevissthet, men derimot den lov som følger av dette
individs hele karakter, skjæbne og miljø. Mililærnegteren,
som handler ut fra den høieste subjektive pligtfølelse, for
bryter sig saaledes allikevel mot sin «individuelle lov», saa
sandt denne, henset til hans stilling som medlem av en so
cial gruppe, maa sies at byde ham at delta i landets for
svar. Hvorledes denne objektive individuelle lov skal
konstateres, kan ikke Simmel, og vel heller ikke nogen an
den, oplyse. Og i den form hans lære om den individuelle
lov gjøres gjældende, kan den ikke gives medhold. Men
der er det sande i denne lære, at et individ, hvis samvittig
hets lov har det eller det indhold, kan ha muligheter for et
høiere og rikere moralsk liv, om det kan tilegne sig en an-
541
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
