Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frede Castberg: Individets moralske autonomi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frede Castberg.
den moralsk opfatning. I denne forstand kan en moralsk
lov ha en art «gyldighet» for individet, uavhængig av dets
moralerkjendelse, nemlig ikke som en bindende lov, men
som den lov der, om den blev bindende, vilde gi personlig
heten den fuldeste, rikeste moralske utvikling.
Ut fra forstaaelsen av moralens relativitet blir det ind
lysende at intet forsøk paa at opstille moralprincipper
eller handlingsmaksimer med krav paa gyldighet for
alle mennesker til alle tider eller for alle mennesker paa et
visst kulturtrin, kan lykkes.
Tar man for sig enkelte av de moralprincipper, som har
spillet en rolle i kulturutviklingen, saa viser det sig snart, at
de enten alene indeholder en tautologi (jfr. Si mm el: Ein
leitung, I, s. 46 ff.) eller i virkeligheten ikke passer paa en
hver personlig moral i alle situationer, seiv om man alene
har for øie mennesker paa nogenlunde samme moralske
kulturtrin.
Tautologisk er saaledes Kants moralformel: Handle
saaledes, at du kan ville at den norm din handling er utslag
av, skal være almen lov. Den norm en handling med fuld
sandhet kan sies at være utslag av, kan man nemlig alene
finde ved at ta alle momenter med i betragtning, hand
lingssituationen i alle dens detaljer saa vel som den hand
lendes naturlige anlæg og hans tidligere liv. Hvorledes
man skal handle, kan man altsaa, efter Kants formel, alene
vite, dersom man vet hvilken maksime man vil opstille som
«almen lov» for tilfælde, som har alle de kjendetegn, som
det foreliggende tilfælde har. Formelen sier med andre ord
ikke andet end at det i en given situation er rigtig at handle
saaledes som det er rigtig at handle!
Heller ikke de to sætninger : Handle ikke mot andre som
du ikke vil at de skal handle mot dig, og: Handle mot an
dre som du vil at de skal handle mot dig, er tilfredsstil
lende. Den første sætning forbyder den godhjertede at yde
en opofrende hjælp, som han seiv ikke i noget tilfælde vilde
ønske at motta av andre; og begge sætninger gir en robust
542
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
