Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Paasche: Borgerkrig og diktatur - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fredrik Paasche.
socialiseres; nu kræves der ogsaa at et «raad» skal bestemme,
hvilke bøker der skal trykkes. Bare der ikke blir saa mange
«raad», at vi ikke kan røre os længer! I Rusland har man
foreslaat «proletariatets diktatur i kunsten». Man kalder
kunsten en «teknisk færdighet» og grunder paa hvordan
man skal faa dens utøvere til at stille denne «færdighet» i
proletariatets tjeneste. Det nærmer sig molbo-standpunktet.
En liten smule frihet maa vi endnu ha lov til at be om;
der er visse ting som dør av ufrihet.
Kunde vi ikke komme til det nye i frihet? Vinder vi
det ikke tryggere, om vi vinder det slik? At et flertal skal
avgjøre, er intet absolut ideal; men det er da meget bedre
end ideen om et mindretalstyre, som alene kan beståa ved
bajonettens hjælp. Nu har vi alle frihet til at arbeide vore
meninger frem. Den dag man har flertal for «socialiserin
gen», har den seiret. Kanske vil den ikke komme saa snart,
kanske vil problemerne løse sig litt efter litt, istedenfor at
det pludselig skal deklareres: nu er de løst! Men vi vil da
ha sparet os lidelsens vei til løsningen, og den vil bli vir
keligere og varigere, end om den kommer gjennem borger
krig og diktatur. Norske «bolsjeviker» fortæller os rigtignok
fra tid til anden, at «borgersamfundet» aldrig godvillig vil gi
sin magt fra sig, og at arbeidernes eventuelle förberedelser
til en borgerkrig egentlig skulde være nødverge. Men i vir
keligheten tror vel ingen, at «borgersamfundet» vil motsætte
sig en omlægning som beror paa flertallets vilje. «Borger
samfundet» er magtesløst mot overbevisningen. Det aner
kjender bare ikke tvangen. Og det kan ikke seiv gripe til
tvang mot et flertal. Handlet det slik, var det uten idé længer,
var dødt i samme stund.
Liberalismens idé om ogsaa i flertalsstyrets ufuld
komne form er det bedste ved den stat vi har. Et socia
listisk samfund som ikke tar op denne idé, vil i vort land
altid staa i fare.
At man tidvis kan faa sine tvil paa flertalsstyret, er
rimelig nok. Nationalförsamlingen blander sig op i mange
smaating som hører den rene administration til, og som uten
skade for flertalsstyrets ret kunde ordnes av regjeringen.
De herskende politiske partier viser altfor ofte sin ufor
muenhet, baade hvor det gjælder politiske reformer
566
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
