Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Tyske kulturbreve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
T3rske kulturbreve.
ikke se bort fra at den demokratiske parlamentarisme i
Tyskland er traadt ut i livet under de aller vanskeligste for
hold, og ikke alle synder som er begaat, bør skrives paa
dens konto. Men nåar systemet kunde glippe saa fuld
stændig, som det gjorde i Tyskland, hvad der ogsaa indrøm
mes fra alle sider og føles intenst av hele folket, kan dette
ikke forklares tilstrækkelig av denne ene grund. Alleredei aare
vis har man ogsaa utenfor Tyskland, overalt i Europa, faat
større og større forstaaelse av, at det demokratisk-parlamen
tariske system har overlevet sig seiv. Det er ikke længere
egnet til at opfylde kravene av det moderne folk- og statsliv,
det er bare en form, intet indhold, kort sagt, det er for længe
siden blit like aandsforlatt som den gamle tyske øvrighets
stat og derfor rimeligvis dømt til samme skjæbne som den.
Maa det ikke paa forhaand ansees som haabløst og umulig,
at man forsøker at presse det unge liv som i Tyskland
trænger sig frem til lyset, ind i et stivnet og forældet systems
former? Kan det da overraske at det under disse formers
tvang kommer i vildrede, trues med at bli kvalt og ikke kan
naa til orden og indre frihet? Og især maa maa ta med i
beregning at just dette system er tyskernes natur fremmed
og motsat. For det tyske folk vil nok forynges i politisk hen
seende, men det vil ikke sælge sig til politikken, og den
demokratiske parlamentarisme er ifølge sit væsen tyrannisk,
med et uhyre stort apparat lægger den beslag paa folket og
forsømmer alle dets andre kræfter, undertrykker dem eller
tvinger dem til at gjøre tjeneste for sig. Det er det skjær
som truer det tyske folks saa ivrig anbefalte «politisering»,
og det vil den strande paa, hvis jeg ikke dømmer forholdene
galt. Og her maa man atter huske paa musikkens og poli
tikkens polaritet. Det er en fortjeneste av Thomas Mann,
at han har formulert dette spørsmaal skarpt i sine «Be
trachtungen eines Unpolitischen», som alt tidligere er blit frem
hævet av mig. Han sier: «Demokrati betyr politikkens
herredømme. Der maa og skal ikke findes noget, som poli
tikken ikke har andel i, som ikke staar i forbindelse og be
røring med den, ikke tænkning, ikke arbeide, ikke liv. Poli
tikken blir atmosfæren, som gjennemsyrer luften saa den
danner hovedelementet i al sjælelig organisme og blir ind
suget med hvert aandedræt. Politikken fortrænger musikken,
583
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
