Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Tyske kulturbreve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Albert Dresdner.
som til da hadde tilrevet sig den høieste rang i nationens
kunstneriske og samfundsmæssige interesser.» Med disse ord
rammes i virkeligheten kjernen i den nuværende tyske kultur
kamp. I utlandet forstaar man kanske ikke, hvorfor en saa
stor del av det tyske folk og netop en meget betydelig og
intelligent del forholder sig saa reservert, ja avvisende
overfor den krævede demokratisering og politisering. Vel,
det er selve det tyske folks sjæl som gjør oprør. Det er be
visstheten om at det skal bytte værdier som hittil var dets
høieste eie og har git det uendelige rigdomme, i andre som
synes at være tvilsomme og mistænkelige. Høie værdier skal
for fremtiden synke ned til en underordnet rolle og vil bare
taales, forsaavidt politikken kan slaa mynt av dem. Det er
den umiddelbare følelse, som ikke vil underkaste sig forstan
den, fordi den vet at den i det lange løp allikevel er klo
kere end den kloke forstand. Det er individualitetens frihet
og livsvilje som steiler mot almindelig utjevning og utvisking.
Den som vil og det er for tiden meget yndet maa
gierne betegne det tyske folks motstand mot denne paatvungne
demokratisering og politisering som reaktionær. Men det er
sikkert at saken ogsaa kan sees fra et helt andet synspunkt.
Den kan opfattes slik at et folks medfødte ur-instinkt vægrer
sig mot at.faa prakket paa sig livsformer som ikke er vokset
paa dets jordbund, som stammer fra andre sfærer og forut
sætninger, og derfor er og blir fremmede og unaturlige for
folket. Denne den nationale følelses jeg kunde kalde det:
passive motstand mot den saa indtrængende anbefalte politi
sering og demokratisering, denne motstand, hvis bevæggrunde
siet ikke altid er klare for almuesmanden, danner det træk i
hele saken, som det er mest værd at lægge merke til: her
sætter sig en folkenatur til motverge mot historiske kon
ventioner. Og om denne motstands kraft og dybde maa man
ikke la sig føre bak lyset ved at mægtige politiske partier
med lidenskabelig haardnakkethet træder i skranken for det
demokratisk-parlamentariske system. Ti disse partier seiv
er bare et hendøende systems alderdomsorganer, og forstaa
elsen av at de er det, er meget utbredt paa alle hold inden
for det tyske folk. Denne mening blev aapent uttalt paa de
tysk-nationales sidste partimøte, den har sine tilhængere i
det tyske folkeparti og den blir ettertrykkelig hævdet av de
584
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
