- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtredivte aargang. 1920 /
590

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Lehmann: Israel før og nu - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Edv. Lehmann.
er ham for vældige; og seiv kræver de høvdinges bane
mænd at falde for en høvding. «Som manden, saaledes
er hans styrke» det maa vel betyde, at der skal en stærk
mand til for at fælde stærke mænd. Hvert træk i fortællingen
viser, at hovedsagen for Gideon ikke er at faa de to mænd
ryddet af vejen. Hans hævn er noget positivt: At tilegne sig
noget, fordi de har taget noget fra ham.»
Vi møder her den samme enhed af stamme, magt og
ære, som Grønbech først har paavist for den oldnordiske
kulturs vedkommende; men her er det set i den israelitiske,
og i særlig semitisk, belysning. For at faa øje paa dette det
virkelige billede af Israeliternes livsførelse, maatte først senere
tiders overmaling lag for lag skrabes bort: ikke blot den reli
giøse men ogsaa den sociale. Den sidste er os alle bekendt,
idet vi bestandig har hørt om Israels og Judæ stammer.
Pedersen viser, at den inddeling er senere og artificiel, mere
geografisk end social. Den virkelige samfundsordning bundede
i slægten, i selve familien og dennes udvidelse til det, man
her i Norden kaldte frændskab. I denne kollektive enhed er,
hos israeliter som hos beduiner, ær en den bærende kraft,
en magtsum og en lykkesum, som det er opgaven at forøge,
men som ihvertfald maa bevares übeskaaret. Slægten er et uop
løseligtfolkeelement; «det fælles kød girfælles karakter»; af disse
grundkarakterer er folket sammensat. Nationalt set betragtes
hele folket som en slægt og alle jordens folk som bestaaende
af slægter. «I din sæd skulde alle jordens slægter velsignes.»
Denne primitive slægt er tydeligere bestemt indenfra, ved
sit udspring fra den fælles stamfader, end ved sine grænser
udadtil. Den er et fædrenehus, som jo ogsaa hele folket
tilsidst hedder «Israels hus». Det er samhørigheden og sam
menholdet, som er det afgørende. Disse frænder danner til
sammen en helhed, og enhver helhed anskues for tanken
som en slægt. Ad denne organiske vej er helheden blevet
et grundforhold og grundbegreb for Israeliten. Som det gæl
der for slægten at holde sig hel og übeskaaret med sin magt
og lykke, med ære og eje, saaledes ogsaa for den enkelte;
han er, eller bør være, en sum av gode egenskaber, som ikke
maa avkortes. Og ligesom hans forhold til hans slægt har
denne karakter af samhedens og helhedens bevarelse, saa
ledes ogsaa i hans forhold til slægtens gud, dens egentlige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Feb 3 02:05:28 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1920/0598.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free