Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Bull: Sigrid Undset: «Kristin Lavransdatter»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sigrid Undset: f Kristin Lavransdatter».
sætter alt ind paa ett kort, paa én stor følelse, og som heller
vælger døden end slaar av paa sine fordringer. Karen i
«Kjærlighetens tragedie» kræver alt eller intet, og hun vil
ikke længer leve, da Erling Kruses følelse for hende er kom
met ind under förvandlingens lov; om hende kan man
bruke det Ibsenske uttryk at hun dør i skjønnet, og rundt
omkring i Heibergs skuespil vil man i det hele ofte finde en
satire og en idealisme, en personlighet og en idé, som kalder
Ibsenske vendinger frem i ens bevissthet. Fru Undset deri
mot hører efter hele sin livslære ind i den Bjørnsonske linje.
Jeg vet ikke hvor langt hun seiv vedkjender sig den linjen,
men det förekommer mig som om noget av grundtanken i
alle hendes senere bøker findes uttrykt i Bjørnsons ord:
Hvad du evner, kast av
i det nærmeste krav,
det skal bæres helt frem av en voksende elv.
Mot enkeltøieblikkets ekstase stiller hun et langt hver
dagslivs tunge pligter og smaa glæder, istedenfor lidenskapens
suveræne ret forkynder hun resignationens glansløse lære,
høiere end elskovens forbigaaende rus sætter hun den stil
færdigere kjærlighet til hjemmet og barna. Hun tror ikke
paa at livets høieste lykke vindes av den som handler uten
hensyn og følger sin egen drift og sin lyst; hun har fortalt
mange triste historier om store længsler som bare blev til
sorg og skuffelse, men dypest inde eier hun dog en optimi
stisk tro paa livet, en tro paa at den som viser offervilje og
godhet mol andre og som betvinger sine selviske instinkter,
efterhvert nåar til ikke den store og skinnende lykke,
men den stilfærdige og varige glæde ved at se livet gro om
kring sig.
I «Kristin Lavransdatter» kan man endnu ikke helt se
hvor fru Undset vil hen ; det er øiensynlig bare første del av
verket som nu er utkommet. Denne del, Kransen, kan godt
læses og nydes for sig, den er som livsbillede en helhet, og
mange læsere vil kanske finde, at den har en fuldt tilfreds
stillende avslutning, idet de to elskende endelig i sidste kapitel
efter mange vanskeligheter officielt «faar hverandre». Men
fru Undset føler sig sikkert ikke færdig med dem, nåar hun
nu har ført dem frem til bryllupet. Der gaar gjennem
605
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
