Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alfr. Lehmann: Spiritismen og dens saakaldte beviser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Spiritismen og dens saakaldte beviser.
som professor i Padua, og her strømmede elever til ham fra
hele Europa og udbredte hans berömmelse overalt. Da han
havde konstrueret sin kikkert og gjort sine første astrono
miske opdagelser, blev han kaldt tilbage til Pisa, ansat med
meget høj løn og fritaget for forelæsningspligt for at kunne hellige
sig sine forskninger. Gallilæis opdagelse af maanebjærgene,
solpletterne, Jupitermaanerne og Saturns tredobbelte form
var haarde nødder at knække for tilhængerne af det ptole
mæiske verdenssystem, og de forsøgte naturligvis at forsvare
sin opfattelse, men gjorde det saa siet, at Galilei end ikke
nedlod sig til at besvare deres angreb. Blandt indvendingerne
var ogsaa den, at Galileis iagttagelser kun skyldtes fejl ved
kikkerten, hvorfor modstanderne vægrede sig ved at se igen
nem den. Det var dog ikke siet saa taabeligt, som man har
givet det udseendet af. Thi hans kikkert med ringe forstør
ring og stor farvespredning var virkelig et meget ufuldkom
ment apparat, der spillede ham et puds ved iagttagelserne
over Saturn, saa at han seiv opgav at bringe disse i indbyr
des overensstemmelse.
Kan man virkelig i dette tilfælde sige, at «videnskaben»
søger at undertrykke det nye? At de videnskabsmænd, hvis
lære direkte angribes, søger at forsvare sig, er en ærlig
sag; det vilde være en daarlig videnskabsmand, der havde
saa lidt respekt for, hvad han ansaa for sandt, at han ikke
forsøgte et forsvar. Men videnskabsmænd er ogsaa menne
sker, undertiden ret smaa mennesker, og derfor ser vi del
mindre tiltalende syn, at nogle af disse søger at ramme
modstanderen økonomisk ved at trænge ham bort fra uni
versitetet. Dette kan dog næppe lægges videnskaben til last,
og da et andet universitet aabner sig for ham, og han bliver
meget gunstigere stillet end tidligere, opnaas der heller intet
derved. Nogen almindelig forfølgelse fra videnskabens side
kan der saaledes siet ikke være tale om. Den forfølgelse,
han virkelig blev genstand for paa sine gamle dage, kom
ikke fra videnskaben men fra kirken. Det var forbudt ide
katolske lande at forsvare-det copernikanske verdenssystem.
Ikke desto mindre gjorde Galilei det om end med stor forsigtig
hed i sine dialoger over de to verdenssystemer, 1632. Saa
stor var agtelsen for den berømte forsker, at det rimeligvis
havde faaet lov til at passere, hvis ikke nogle af hans fjender
23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
