Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alfr. Lehmann: Spiritismen og dens saakaldte beviser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Spiritismen og dens saakaldtc beviser.
somhed som læge blev forbudt, hvad der næppe med rette
kan indvendes noget imod. Men den standsede ikke de hyp
notiske undersøgelser, og forskere som abbed Faria og Puy
ségur opdagede flere for hypnosen karakteristiske fænomener.
Det vakte en kort tid opsigt og blev saa glemt. End ikke
den engelske læge Braids omhyggelige undersøgelser 1842
medførte nogen væsentlig forandring. Braid opdagede blandt
andet den hypnotiske analgesi, smertefrihed, hvorved kirur
giske operationer uden smerte for patienterne lod sig udføre,
men da man faa aar senere i kloroformen fandt et lettere
anvendeligt bedøvelsesmiddel, blev hypnosen kun lidet
anvendt. Braids virksomhed blev unægtelig genstand for
nogle voldsomme angreb, men det var fra nogle fanatiske
præster, som ansaa ophævelsen af de hypnotiseredes vilje som
stridende mod den kristne religion. Disse angreb besvarede
Braid i nogle fulminante artikler, og de synes da heller ikke
i nogen maade at have skadet ham hverken som læge eller
forsker. «Braidismen», som Englænderne kaldte hypnosen,
blev dog snart glemt, og den franske læge Liébeaults bety
delige arbejde om denne sag i 1866 blev ganske übemærket.
Hypnosen var og blev en kuriositet, som ingen skænkede
videre opmærksomhed, og i denne sagernes stilling indtraadte
først en forandring henimod 1880. Hertil bidrog flere om
stændigheder. Det vakte betydelig opsigt, at en saa anset
forsker som Charcot gjorde rede for sine hypnotiske forsøg.
Ikke mindre opsigt vakte maaske den danske «magnetisør»
Hansens forestillinger rundt om i Tyskland, men lignende
forestillinger var givne 30 aar tidligere i England, uden at
videnskabsmændene havde set sig foranledigede til at tåge
sagen op til undersøgelse. At dette skete nu, skyldtes utvivl
somt den omstændighed, at der var kommet et nyt moment
til: psykologien og fysiologien var nu saa vidt fremskredne,
at det var muligt at bringe de hypnotiske fænomener i sam
klang med, hvad man kendte under normale forhold. ; Dette
fremgaar tydeligt af Bernheims store værk om suggestionen ;
han paaviser overalt, hvorledes det, der sker under hypnosen,
kun er extreme tilfælde af iøvrigt vel kendte fænomener.
Hypnotismens historie er saaledes et fortrinligt exempel
blandt mange andre paa det faktum, at isolerede kendsger
ninger vanskelig kan indgaa som led i videnskaben. Først
27
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
