Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alfr. Lehmann: Spiritismen og dens saakaldte beviser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alfr. Lehmann.
nåar tiden er moden, d. v. s. nåar der er høstet saa mange
erfaringer, at det er muligt at paavise de hidtil isolerede
kendsgerningers sammenhæng med andre fænomener, kan
de blive genstand for videnskabelig undersøgelse.
Lauritzens exempler paa videnskabens skræk for det
nye staar naturligvis ikke alene; der kan fra videnskabens
historie fremdrages saa mange andre, at de spiritistiske for
fattere aldrig vil komme i forlegenhed, nåar de skal have
dette dogme nærmere dokumenteret. I Wereides bog «Psy
kiske fænomener», 1919, er der da ogsaa fremdraget en del
andre tilfælde, hvor betydningsfulde opdagelser medfører en
«reaktion» fra videnskabens eller samfundets side. Blandt
disse er der ett, som forfjener nærmere belysning. Wereide
siger kort og godt: «Robert Mayer, opdageren av varmen
som en form for energi, blev sendt i galehuset.» Den ukyn
dige læser maa af denne fremstilling nødvendigvis faa det
indtryk, at Mayers opdagelse ansaas for forrykthed, og at
han blev indespærret i den anledning, for at sandheden
kunde blive undertrykt. Sagens historiske sammenhæng er
et ganske andet. 1842 skrev Mayer en afhandling, hvori han
paaviste loven om energiens bestaaen (at varmen var en
form for energi, var allerede hævdet af Rumford). Denne
afhandling var udelukkende bygget paa tidligere iagttagelser
af andre forskere og indeholdt ingen selvstændige experi
menter. Aaret efter kom Colding og Joule med experimen
tale arbejder, hvori de, uden at kende Mayers afhandling,
opstillede den samme lov, og 1847 fremsatte Helmholtz den
uden at kende noget til sine forgængere. Hermed var loven
i virkeligheden anerkendt, om end fysikerne først langt
senere indsaa dens store rækkevidde, og Colding og Joule
fik æren for opdagelsen. Herover og tildels ogsaa paa grund
af huslige bekymringer blev Mayer saa deprimeret, at han i
1852 for en tid maatte tåge ophold paa et asyl for sindssyge.
Han blev altsaa unægtelig indespærret, men ikke fordi han
havde gjort opdagelsen, og endnu mindre for at den officielle
videnskab kunde undgaa at blive forstyrret af denne persons
übelejlige nyheder men derimod fordi han ikke kunde
opnaa anerkendelse som opdager. Det gør dog en lille
forskel.
Den maade, paa hvilken Lauritzen og Wereide skriver
28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
