Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alfr. Lehmann: Spiritismen og dens saakaldte beviser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Spiritismen og dens saakaldte beviser.
historie, kan naturligvis skyldes uvidenhed. Den kan ogsaa
være en bevidst, tendensiøs förfalskning af historiske kends
gerninger. Sandsynligst förekommer det mig dog at den
beror paa hildethed: de er saa overbeviste om spiritismens
sandhed, at de siet ikke kan fatte videnskabens modstand
mod anerkendelsen af spiritismens saakaldte kendsgerninger.
Derfor lægger de sig den teori til rette, at videnskaben altid
har skræk for det nye og først søger at undertrykke de nye
sandheder. Ved en række af de anførte exempler har vi
set, at denne teori ikke holder stik; videnskaben har kun
skræk for nye paastande, der møder op uden tilstrækkeligt
bevis. Spiritisterne vil faa lejlighed til at overbevise sig om
rigtigheden heraf, hvis de blot kan levere et eneste bevis,
der kan staa for en videnskabelig kritik; dermed vil deres
lære ogsaa være anerkendt. I hvor høj grad vægten ligger
paa de tilstrækkelige beviser, ses vel bedst af Becquerels og
Curies opdagelse af de radioaktive stoffer. Det første arbejde
herom fremkom 1896, og syv aar efter var opdagelsen al
mindelig anerkendt, skønt den faktisk omstødte hele grund
laget for den moderne kemi: grundstofatomernes uforander
lighed.
Videnskaben nærer altsaa ingen skræk for det nye og
desuden er spiritismen aldeles ikke noget nyt. Med en mær
kelig mangel paa konsekvens er adskillige spiritister ret ivrige
for at fremhæve, at deres lære er ligesaa gammel som men
neskeslægten, hvilket formodentlig nok er en overdrivelse,
der dog kommer sandheden temmelig nær. Troen paa, at
menneskesjælen efter døden flakker om paa jorden og paa
forskellig maade træder i forbindelse med de etterlevende,
findes hos mange naturfolk i vore dage: hos Samojederne i
Asien, hos Bantustammerne i Afrika og seiv hos saa lavt
staaende folk som Australierne. Det er derfor ret sandsyn
ligt, at menneskeslægten allerede paa et primitivt trin er
kommet til denne tro, og det er ogsaa let at paavise for
skellige iagttagelser, som maa have ført til den. Det skal vi
dog ikke opholde os ved her. Sikkert er det i hvert fald,
at Ægypterne har hævdet den allerede i de ældste historiske
tider. Man skulde synes, al en saa almindelig udbredt tro i løbet
af sex eller syv tusinde aar maatte have kunnet naa almindelig
anerkendelse, hvis den havde noget paalideligt at støtte sig til.
29
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
