Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Breve fra Andreas Aubert til Emil Hannover
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Deres meget hengivne ven
Breve fra Andreas Aubert til Eniil Hannover.
av beundring paa flere steder kanske burde ha fundet en
mere direkte motvægt av forbehold. Jeg kunde ogsaa
fortælle Dem at jeg oprindelig hadde en avslutning av min
bog et tillæg, som sterkt fremhævet forbeholdet.
Det kan kanske interessere Dem at høre (om De ikke alt
vet det), at min avhandling er komponert som indlednings
kapittel for min monografi over Kaspar Friedrich. Men paa
SeidlhVs raad utgit som selvstændig bog, ikke omkompo
nert, bare utvidet. * Tittelen har Seidlitz foreslaat. Den före
kommer mig forresten tilstrækkelig træffende (NB. den lyder
jo «Runge og romantikken» ikke «Runge og romantikerne»).
I «ledemotiverne» vil De føle, at maalet jeg sigter paa, netop
er Friedrichs landskapskunst. A propos, De er vistnok enig
med mig i, at Runge er en ganske anderledes omfattende
aand end Friedrich.
Endnu et ord: hvad jeg mener med mit slutningscitat av
Lichtwark (som av mig forresten er helt omtydet) hvad
Runge kan lære fremtiden? Bare en antydning, for det er
et stort emne.
Jeg tinder at saa meget av vor tids malerkunst av
dens ypperste kolorisme altfor ofte blir en «øiens-sport»
(De kan sikkert «ta» det uttryk?), mens jeg længes efter en
kunst som har dypere rot i personligheten. Men jeg vil ikke
dilettantisme. Ikke ufærdig kunst, aller mindst av alt
Bauernfiedlerei.
Jeg mindes Emil Hannover contra Julius Lange som
forsvarer av Joakim Skovgaard.
Ja, hvor meget, meget vi hadde at tale med hver
andre om. Som jeg av hjerte beklager at De har ødelagt et
brev fra Dem til mig, er jeg sikker paa, at ogsaa De med
interesse vil læse dette brev fra mig, som i fuldesle maal er
følt og ment som et vennebrev. Jeg har bare den betænke
lighet, at denne lange epistel vil opta for meget av Deres
stærkt bundne tid, De maa ikke føle Dem forpligtet til svar.
1 Jeg var seiv (som De gir mig ret i) ængstelig for, at jeg hadde latt
Runge føre ordet i for stor utstrækning. Men ikke mindre end tre intelligente
tyske kunsthistorikere raadet mig til at beholde denne bredde.
Andreas Aubert.
Med hjertelige hilsener «fra hus til hus»
78
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
