Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Breve fra Andreas Aubert til Emil Hannover
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Breve fra Andreas Aubert til Emil Hannover.
rerne ved hans dobbeltbegavelse, og hvorfor han saa ofte blev
barbar i smag. Min bog er fra først til sidst en stridende
kunstners, en kjæmpende malers tragedie. Der er bundet
sørgeflor over hans billede som over en kjær, vi tapte for tidlig.
Men jeg hævder og maa hævde bevidst polemisk mot
en motsat alt for utbredt mening at Runge er født maler:
at hans digternatur har sit egentlige og avgjørende uttryks
organ i hans malerøie. Men denne polemiske hensigt paa
samme tid som den spænder uttrykkene og gir dem deres
høie tone løsrevet set, kanske stundom en for høi tone
har altid sin motvægt ved min dialektiske metode som stiller
autodidakten og barbaren mot den fødte maler, den umodne
og ufærdige mot kunstneren av Guds naade. Seiv om jeg
har stillet min tro paa hans kunstneriske geni i forgrunden
som hoveddominanten, skal som kontrapunkter for
beholdene virke med i læserens bevidsthet. Det er fordrings
fuldt kanske at si det, men det er saa : min fremstilling er
villet som en bevidst symfonisk kompositionsart.
Hadde jeg ikke denne tro paa Runges maleriske geni,
hadde jeg aldrig skrevet min bok. Jeg har fra første til sidste
blad søkt at gi grundene for denne tro. Et fuldgyldig bevis
lar sig selvfølgelig ikke (ved en avbrutt utvikling) føre: da
maatte ikke alene Runge seiv, men ogsaa hele hans samtid
det milieu han levet i med sin kjæmpende kunst staa
op fra de døde. Og endda var kanske utfaldet tvilsomt,
fordi han hører til den tyske kultur, hvor øiet saa ofte
kommer til kort, og fordi farerne ved hans dobbeltgeni, som
medfødte altid var virksomme. Han var kanske allikevel
ikke naadd helt frem, ialfald ikke tii de høieste koloristiske
høider. Altsaa: utgangspunktet for min fremstilling er be
vidst polemisk hensigt. Fremstillingen seiv historisk evolu
tionistisk og dialektisk. Og som historisk i fremtrædende
grad behersket av hensynet til det umodnes og ufærdiges
relativitet (denne De mener jeg har tapt, og over for Fried
rich fremdeles let kunde tape av syne).
Advarselen seiv sætter jeg pris paa, som jeg altsaa takker
for aapenheten og oprigtigheten og i den ser et uttryk for
Deres vennesind
Jeg hadde saa meget at si Dem mundtlig mundtlig
kunde jeg ogsaa gi Dem en indrømmelse av at mine uttryk
77
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
