Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sten Konow: Vilhelm Thomsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sten Konow.
det, og nåar vi videre erindrer at indiske talord anføres i
gamle hetitiske tekster, saa tror jeg det vil maatte antages
at den indiske særkultur alt hadde en forholdsvis lang histo
rie i det fjortende aarhundred før vor tidsregning.
Jeg maa ogsaa ta avstand fra den opfatning at det sprog
som behandles i de ældste indiske grammatikker, var det al
mindelige talesprog. Det blir uttrykkelig fremhævet at det
var det dann e d e talesprog, og der kan neppe være tvil
om at dialektspaltningen alt hadde gjort store fremskridt,
dengang den gamle sprogvidenskap begyndte. Ja ikke ret
tere end jeg ser, er denne videnskaps fremkomst bare for
klarlig under den forutsætning, at det almindelige talesprog
fjernet sig ret betydelig fra den sprogform grammatikerne
behandler.
Saken er den at de ældste grammatikeres regler i første linje
gjælder det allerældste indiske sprog, det som brukes i en
række gamle sange, fremforalt i offerhymner til gudernes
pris. Disse blev fra gammel tid almindelig brukt ved de
store ofringer, som paa mange maater og omraader var
traadt istedenfor medicinmandens trolldomsriter. Paa en
maate kan de derfor sammenlignes med trylleformularer, og
med saadanne har de ogsaa det tilfælles at det var absolut
nødvendig at fremsi og uttale dem aldeles rigtig. Den mind
ste feil i saa henseende vilde bevirke at det hele offer blev
frugtesløst.
Saalænge nu hymnernes sprog ikke væsentlig avvek fra
dagligtalen, var det selvfølgelig nok at sørge for at lære
teksterne ordentlig litenad, og fra gammel tid har vi da og
saa en række hjælpemidler til at støtte hukommelsen og sikre
en rigtig gjengivelse.
Anderledes maatte det bli, nåar talesproget begyndte at
avvike mere og mere fra maalet i de gamle offerhymner.
Da blev det nødvendig at vie selve sprogformen større op
merksomhet, for at undgaa feil i uttale eller i grammatik.
Da, og først da, reiste kravet sig paa en virkelig forstaaelses
fuld tilegnelse. Vi ser da at inderne meget tidlig kastet sig
over denne opgave. Først kom antageligvis et studium av
selve lydene i sproget, og her la inderne for dagen en lyd
hørhet, et fint utviklet øre, som gjorde dem til fremragende
lydfysiologer. Først vor tid er her naadd saa langt som de.
108
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
