Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sten Konow: Vilhelm Thomsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sten Konow.
«om (Rhos, som gaar fra Rusland (Rhosia) til Konstantino
pel med sine baater». Vi hører her at disse Rhos eller rus
sere hadde sat navn paa Dnjeprfossene i sit eget sprog, og
disse navn er alle nordiske. Ved siden av anføres en anden
række navn som er og betegnes som slaviske.
Tydningen av de nordiske fossenavn er ikke altid sik
ker, men der kan ikke være nogen tvil om deres karakter.
En heter Ulvorsi, d. v. s. Holmfors, en anden Gelandri, den
gjaldende, larmende; en tredje Aifor, den altid voldsomme;
en fjerde Baruforos, d. v. s. Bårufors, bølgefos; en femte
Leanti, som har været forklaret som «den leende», og en
sjette Strukun, som Thomsen under tvil forklarer som
«strykene», eller som «den strykende». Jeg tror den første
forklaring maa være den rigtige, og vi kan kanske sammen
ligne gaardsnavnet Stryken ved et stryk i elven nedenfor
Harestuvandet i Nordmarken.
Skjønt Thomsens avhandling nu snart er femti aar gam
mel, har den endnu bevaret sin friskhet og er læselig ogsaa
for folk som ikke er sprogforskere. Jeg tror ikke jeg tar
feil nåar jeg synes at føle at forfatteren har behandlet sit
emne con amore. Det er den nordiske forsker som slaar til
lyd for de nordiske folks virke i gamle dage.
Noget lignende gjælder ogsaa om det vigtigste arbeide i
andet bind, den epokegjørende avhandling om «Den gotiske
sprogklasses indflydelse paa den finske», hvormed Thomsen
tok doktorgraden i 1869. Det er visselig hans sterke inter
esse for nordisk sprog og kultur som her bevisst eller übe
visst har drevet ham, og ved siden av kan man vel ogsaa
som nævnt føre dette arbeide tilbake til Rasks indflydelse.
Alt han hadde beskjæftiget sig indgaaende med finske
sprog.
Resultaterne av Thomsens undersøkelser er nu aner
kjendt av alle, skjønt forskningen naturligvis i de mer end
femti aar som er gaat, har gjort fremskridt og ført til at
enkeltheter har maattet rettes. Der er ingen som mere tviler
paa, at de finske sprog i en tidlig tid har laant en stor
mængde ord fra germanske maal. Det er ord av alle slags,
betegnelse for planter og dyr, for mineralier og naturgjen
stande overhodet, og ogsaa en lang række av ord som kan
114
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
