Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sten Konow: Vilhelm Thomsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vilhelm Thomsen.
har likesaa litt som Thomsen kunnet fmde en tilfredsstil
lende løsning.
De øvrige avhandlinger i andet bind er forholdsvis korte.
Der er en række artikler om latin og romanske sprog, om
de kypriske indskrifter, om videnskapens fællessprog og om
dansk sprog. Det er tildels beslegtede lydlige fænomener i
dansk og i romansk som forfatteren interesserer sig for, og
alle disse arbeider vil læses med interesse, og de fleste vil
fmde noget nyt i dem, endda mange av dem er forholdsvis
gamle. De som endnu mener at et av særmerkerne paa
norsk i motsætning til dansk er at vi har bevaret de tre
kjøn, vil gjøre godt i at mindes livad Thomsen nævner, at
de danske ødialekter og maalene i Vendsyssel og dele av
Østerjylland har tre kjøn som de norske folkemaal. Linjen
kan ikke rettelig dragés fra øst til vest, men snarere fra nord
til syd.
Naar man kaster et blik paa den produktion som fore
ligger i de to bind som hittil er utgit, blir en fremfor alt
slaat av den nøkterne klarhet som overalt trær os imøte.
Det er i saa maate karakteristisk hvordan Thomsen stiller
sig til spørsmaalet om videnskapens fremtidige fællessprog.
Han har megen sympati for den tanke at vende tilbake til
latinen, ikke til det klassiske sprog, men til det smidige maal
som fremgik av den internationale forfattervirksomhet. Men
han anser det for at være utsigtsløst at gjøre et slikt forsøk.
Saa har man valget mellem et kunstig sprog og et av de
moderne. Han tinder at ikke noget av de kunstsprog som
hittil er bragt i forslag, vil kunne gjøre tjeneste, men han
erkjender at fremtiden kanske kan bringe en tilfredsstillende
løsning. Det rigtigste mener han vil foreløbig være at holde
sig til et av de eksisterende sprog, og han slutter sig til ty
skeren Diels, som i 1899 uttalte at engelsk er det sprog som
synes at ha fremtiden for sig. Derimot vender han sig med
sober kritik mot det forslag en fransk lærd har gjort, at
vælge norsk, foråt ingen av de store nationer skal føle sig
tilsidesat. Og jeg er enig med ham, vort sprog er os for
kjært til at vi skulde ønske at se det «radbrækket og tram
pet flatt av hele den store verden og dermed ødelagt for
os seiv».
117
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
