Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sten Konow: Vilhelm Thomsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sten Konow.
Asien, og efter hvad den tyske sprogforsker Jacobsohn har
meddelt mig, kan vi her finde mange bidrag til opklaringen
av laaneordene i de finsk-ugriske sprog.
Litt vanskeligere stiller saken sig med hensyn til de
ældste ariske laaneord, for vi vet ingenting sikkert om at
finsk-ugriske stammer i den fjerne urtid sat ved siden av de
ariske folk. Men vi har antydninger til at saa var tilfældet,
og laaneordene viser at det maa ha været saa.
Disse berøringer har uten tvil fundet sted i egnene om
kring Volga. Den finsk-ugriske stamme som her navnlig
kommer i betragtning, er mordvinerne, og det er sandsyn
lig at disse i urtiden har været ariernes naboer ved Volga.
Mordvinerne kaldte Volga for Rau, og trods alle vanskelig
heter tror jeg de forskere har ret som sætter dette navn sam
men med indernes Rasa, iraniernes Rangha. I de ældste in
diske hymner er Rasa en mytisk strøm, men vi har beret
ninger som peker hen imot en virkelig jordisk elv. Vi hø
rer om hvordan ariernes kjør blev røvet av fiendtlige stam
mer og gjenfundet hinsides Rasa, og jeg nærer ingen tvil om
at vi her har for os et urgammelt sagn fra de tider da ari
ske nomader sat ved Volgas østre bredd og der støtte sammen
med finsk-ugriske stammer.
Det er vide utsyn som her aapner sig, men jeg skal
ikke gaa nærmere ind paa dem, for Thomsen har latt
disse spørsmaal ligge, kanske fordi han gik ut fra nor
disk grund.
Derimot har hans fmsk-ugriske studier ført ham videre
til at beskjæftige sig med magyarisk og kanske ogsaa med
tyrkisk. Mulig er det ogsaa at han ad denne vei er kom
met til at ta op spørsmaalet om det gaadefulde etruskiske
sprogs slegtskapsforhold. Han har trodd at kunne finde
tilknytningspunkter i de kaukasiske dialekter. Men jeg skal
ikke prøve paa at følge ham paa den vei. Naar jeg læser
avhandlinger om etruskisk, maa jeg altid tænke paa hals
brækkende jongleur-kunster. Endnu den dag i dag har det
ikke lykkes at komme til sikre resultater, trods al den lær
dom og skarpsindighet som er blit anvendt for at klarlægge
saken. To av vore egne ypperste sprogforskere, Sophus
Bugge og Alf Torp har tat ivrig del i gjetteleken, men de
116
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
