Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alfr. Lehmann: Spiritismen og dens saakaldte beviser. II. Dilettanteri og sagkundskab i psykisk forskning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alfr. Lehmann.
lig fandt nogle sjældne mineralier, var det i hvert fald ikke
samlerens skyld, da han ingen anelse havde om, hvad der
var nyt, og hvad der var gamle kendte sager. Som i dette
tilfælde saaledes i alle andre. Indsigt maa der nødvendig
vis til, hvis videnskabelige bestræbelser skal medføre andet
resultat end nogle værdiløse skærver. Og da intet menne
ske i vore dage formaar at omspænde hele den menne
skelige viden, er specialisering en nødvendighed. Dette er
saa umiddelbart indlysende og almindelig anerkendt, at vi
ikke behøver at opholde os derved.
Ret besynderligt er det derfor at se, hvorledes et af de
vanskeligst tilgængelige videnskabelige omraader i vore dage
er blevet en tumleplads for mer eller mindre uvidenskabe
lige dilettanter. Den saakaldte «psykiske forskning», d. v. s.
undersøgelsen af de mystiske sjælelige fænomener, bedrives
især af lægmænd, der savner alle forudsætninger for at yde
videnskabeligt arbejde, tildels ogsaa af videnskabsmænd som
bibeskæftigelse ved siden af deres egentlige fag. Naar dette
har beröringspunkter med den psykiske forskning, er de na
turligvis særlig kvalificerede til den art arbejde, men mange
af de videnskabsmænd, der indtager en fremskudt pläds i
den psykiske forsknings historie, er gaaet til disse undersøgel
ser ganske blottede for de nødvendige forudsætninger. Re
sultatet er selvfølgelig blevet med et mildt ord meget
omtvisteligt.
Flere forskellige omstændigheder har bidraget til denne
ejendommelige tingenes tilstand. Fagpsykologerne, som vel
var nærmest til at undersøge de mystiske sjælelige fænome
ner, har netop i det sidste halve aarhundrede været stærkt
optagne af at anvende de experimentale metoder paa de
mindre hemmelighedsfulde sider af sjælelivet, der dog
trængte til indgaaende belysning. Derfor har de kun und
tagelsesvis følt trang til at kaste sig over de mindre taknem
melige opgaver, som de mystiske fænomener frembød. Helt
forsømt er denne side af sjælelivet dog ikke blevet; psyko
logerne Sidgwick, William James og Flournoy, for blot at
nævne de bekendteste, har ydet et særdeles værdifuldt ar
bejde i den «psykiske forsknings» tjeneste. Men da den offi
cielle videnskab unægtelig stod ret afvisende overfor al my
stik, havde dette til følge, at en kreds af højt begavede og
120
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
