Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alfr. Lehmann: Spiritismen og dens saakaldte beviser. II. Dilettanteri og sagkundskab i psykisk forskning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Spiritismen og dens saakaldte beviser.
meget interesserede mænd i 1882 stiftede Society for psychi
cal research i London. Prof. Sidgwick blev selskabets før
ste præsident, og blandt dets bestyrelsesmedlemmer træffer
man navnene paa flere af de mænd, der har spillet en væ
senlig rolle i den psykiske forsknings historie, saaledes F.
Myers og Podmore. Blandt de medlemmer, der senere har
ydet særlig værdifuldt arbejde, kan nævnes prof. Barrett, mrs.
Sidgwick og dr. Hodgson. De udførte undersøgelser frem
kom i selskabets Proceedings, der strax vakte stor opmærk
somhed og medførte dannelsen af lignende selskaber rundt
om i Europa og Amerika. Det er disse foreninger, der har
givet den dilettantmæssige psykiske forskning vind i sejlene.
Man saae de betydningsfulde resultater, der blev vundne af
det engelske selskab, men man oversaa, at det kun var en
lille kreds af videnskabelige talenter, der udførte arbejdet.
Man bildte sig derfor ind, at man var kvalificeret til at ud
føre den art vanskelige undersøgelser, saafremt man blot in
teresserede sig derfor og var medlem af et psykisk selskab.
I hvert fald har foreningerne støttet disse bestræbelser ved
at give medlemmerne lejlighed til at faa arbejderne trykte i
tidsskrifter.
Alt dette dilettanten er naturligvis kun til skade, tilmed
paa dobbelt vis. For det første giver det ukritiske læsere
falske forestillinger om, hvad der virkelig lader sig godtgøre,
og for det andet forhindrer det en strengere videnskabelig
undersøgelse af sagen. Thi paa den ene side vil medierne,
nåar de kan høste guid og ære ved at arbejde for naive læg
folk, ikke gerne underkaste sig en prøve, hvoraf de vanske
lig kan høste noget andet udbytte, end at glansen gaar af
deres præstationer. Og paa den anden side er videnskabs
mændene ikke meget tilbøjelige til at indlade sig paa under
søgelse af problemer, som ved dilettanternes ukritiske be
handling har faaet præg af at være svindel. Ved nogle en
kelte exempler er det let at paavise, hvor lidet overbevisende
saadanne lægmandsarbejder som oftest er. Jeg tager disse
exempler ikke fra tidsskriftsartikler, men fra selvstændige
bøger, til hvilke man dog i almindelighed tør stille større
fordringer i retning af omhyggelig behandling af emnet.
I 1909 udgav en bekendt handelsmand i København,
C. R. Bonne, en bog: «Syn for Sagn», der foruden at disku-
121
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
