Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian Elster: Tryggve Andersen - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cDu siger, han gaar tilbunds. Javist,
det er ganske sandt og desuden trist.
tDen midnatsol brænder så kort en stund
Kristian Elster.
gene. Ved siden av sine studier utvidet og dyrket han sine
kunstneriske anlæg og sin litterære indsigt. Han var glø
dende nyromantiker, trodde paa en ny og sterk digtning som
skulde gjenføde litteraturen, og deltok i de aars urolige, gjæ
rende, farlige og antiborgerlige kunstneriske liv. Ogsaa i
denne kreds som før i skoledagene vilde han gjerne
spille Mefistos rolle, han likte vel og understreket at folk
fandt ham ikke saa litet diabolsk. Det har været meget i
denne bohemtidens uro, i dens opposition mot al borgerlig
het, dens opspilte heftighet som har grepet Tryggve Andersen
og mindet ham om de lidenskabelige aar da den tyske ro
mantik var ung «Lucindes» tid. Det blev da som digter
og ikke som videnskapsmand, at han skulde øve sin gjerning
i norsk aandsliv. Han hadde alt tat første avdeling av den
filologiske eksamen (norsk og tysk), da han avbrøt sine stu
dier. Samme aar (1892) reiste han til Mandal, hvor en av
hans brødre var læge. I skildringen av hvordan Erik Holk
i «Mot kveld» søker bort fra livet i hovedstaden til hvilen i
den lille kystby, er der sikkert meget selvbiografisk. Tryggve
Andersen har trængt hvile, først og fremst for sindet. Han
blev omtrent et aar i den lille smukke kystby med sin hvite
strand ut mot havet, med sin store blanke elv og sine smaa
maleriske hus. Byens befolkning betragtet ham nærmest
som en ikke ufarlig kuriositet, en fremmed dyreart for hvem
de ikke hadde naturhistorisk betegnelse. Han vandt sig et
par gode venner. En del av hans digte er rettet til dem.
Saaledes digtet «Svar», hvis første vers lyder slik:
Han kan gi dig et svar; det er skralt og tyndt:
Gå hjem og læs slutningen af Peer Gynt!»
I det oprindelige manuskript staar overalt «jeg» for «han».
Et andet av disse Mandals-digte er «Til soldyrkeren»
skrevet i anledning av Bernt Lies «I Eventyrland» og gir
motsætningen mellem de almindelige livsglade soldyrkere
(Bernt Lie-naturer) og de som dyrker den indre hellige ild.
I det oprindelige manuskript, hvor digtet var meget længere,
lød med tydelig adresse til Bernt Lies verk den første
.-strofe :
166
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
