Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian Elster: Tryggve Andersen - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristian Elster.
menbindes derved at de foregaar i samme tid og i samme
bygd og at de samme personer, med cancelliraaden som
midtfigur, mere eller mindre optræder i samtlige fortællinger.
Det er en skildring fra de første tiaar av det 19de aarhun
drede, med Kjøbenhavns beleiring, blokaden, svenskekrigen og
hungersnöden og Enevold de Falsens død som de historiske
begivenheter som gir beretningen bakgrund. Skildringen
omfatter embedsmændene, mellemklassen landkræmmerne,
lensmændene storbönder og smaabønder. Vi faar hele
bygden, og derved et uforlignelig billede av dåtidens Norge.
Som kulturskildring favner den videre end f. eks. Jonas
Lies «Familien paa Gilje», fordi den ogsaa tar bønderne
med. Og den overgaar langt Kristofer Jansons underholdende
roman «Vore bedsteforældre» i tidsstemningens levendegjørelse
for ikke at snakke om de enkelte personers karaktertegning.
Den bygd som skildres, er Ringsaker. Den var allerede
den gang en rik og mægtig østlandsbygd med en selvbevisst,
ofte embedsfiendtlig bondebefolkning. Men den var ide ti
der en avsides bygd. Dens embedsmænd følte sig som for
viste, de som ikke evnet at drive sine gaarder, forfaldt øko
nomisk. Forgjæves søkte de at holde liv i sin kultur og
sine kjøbenhavnerminder, de blev hurtig præget av at leve
ensomme, utenfor verden, i en avsides bygd, hvis befolkning
de ikke kunde omgaaes. Deres skrøpelige empire-stil kunde
ikke staa sig mot den robuste virkelighet.
Tryggve Andersen viser hvorledes motsætningen mellem
bønder og embedsmænd allerede da er spændt slik at kam
pen nåar som helst kan bryte ut. Der er hovmodig foragt
paa begge sider. Her er ingen ydmyg bondestand seiv
om den opretholder den ydre ærbødighet mot embedsmæn
dene. Bønderne er som oftest de økonomisk overlegne, og
de er ikke rædde for at lægge sin uvilje for dagen særlig
nåar det gjælder presterne. Fordrukne og uduelige prester
har nedbrutt standens anseelse, og befolkningen er rationa
listisk tænkende. En enkelt bonde, Hans Dahlbye det er
Halvor Hoel ligger end og i aapenlys kamp med geistlig
heten og viker ikke tilbake for at tilskynde kirkeran for at
vise kirken sin foragt.
Tryggve Andersen har i avsnittet «Hösttinget» git uttryk
for sit eget syn paa striden. Det er gjennem den lange tale
172
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
