Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian Elster: Tryggve Andersen - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristian Elster.
til sin karikatur. Istedenfor ro og hvile møter han kjed
somhet og lede. Istedenfor enkle mennesker ser han smaa
lige og misundelige spidsborgere. Men fremfor alt bobler
det op i hans eget sind. Det er som i digtet: «Men op af
de raadnende hjerters grav spirer de giftige minder. >
Han fortaper sig seiv i en evig selvbeskuelse, han flåar sin
sjæl lag for lag, han bespotter og bespytter sig og holder
aldrig op med at betragte sin egen daarlighet. Fra at ha
været den paalidelige sakfører, kommunemand og familieven,
faar han ord for at være en ungdommens forfører, en Mefi
sto i byens sløve paradis. Men Erik Holk er bare ved begyn
delsen av sine lidelser. En vældig vækkelse gaar over byen,
det er adventisterne som spaar verdens undergang, og denne
dommedagsstemning virker eggende og hidsende paa Erik
Holks sind. Han har undergangen i sig seiv, ham i alle
fald er dommens dag nær. Han har hallucinationer, ser
syner, han ser sig seiv, sin dobbeltgjænger. Der vaakner
mordlyst i hans sind, han anfalder og vil dræpe et menne
ske. Umiddelbart efter deltar han i adventisternes bønne
møte og kommer kjørende hjem fra dette møte, ynkelig,
i elendig dagen-derpaa stemning, tilrakket, uten hat, rystet
paa en skranglende kjærre skildringen av denne hjem
komst er et mønster paa det man kalder romantisk ironi.
Erik Holk er færdig, hans sind er saa opløst, saa spaltet,
saa tilintetgjort av selvbeskuelse at han ikke kan reddes.
Men Erik Holk er sindbilledet paa det moderne menneske.
Tiden er moden. Romanen ender med jordens undergang
git i vældige, enkle, rystende billeder av mørke og angst.
Menneskeheten utslettes. Det hele har været til intet, en
overflødig, en gold fruglbarhet.
Tryggve Andersen hadde faat styrket sin medfødte kri
tiske sans og faat den utviklet og teoretisk underbygget gjen
nem læsning av Lessing. Hos ham lærte han selvbeherskel
sen i kunsten, fik indskjærpet kravet om sprogets renhet, om
klarhet i stil og uttryk og samtidig fordringen til det drama
tisk bevægede. Det kunde synes underlig at en saa utpræget
romantiker, som var saa sterkt paavirket av tysk romantik,
følte sig saa tiltrakket av Lessing. Men det maa erindres at
de unge tyske romantikere seiv tok Lessing til indtægt for
178
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
