Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - O. M. Sandvik: Svævende toner og eiendommelig rytmik i vore folkemelodier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14 Samtiden. 1921
Svævende toner og eiendommelig rytmik i vore folkemelodier.
dens kunstneriske værdi. Vi maa ogsaa i dette spørsmaal
ganske rolig se forholdene som de er.
Til optegnere vil jeg da gi det raad at de altid gir besked
om 1) hvem der synger, samt vedkommendes alder, 2) hvor
vidt sangeren er musikalsk eller ikke (det kan prøves gjennem
sang av almenkjendte melodier), 3) hvor tonen skriver sig fra
(de rareste melodier har jeg f. eks. truffet paa blandt baan
sullerne, som sangeren hadde fra bedstemor).
Men kan man si hvilken betydning kan det ha,
om vi optegner disse toner som allikevel folk flest ikke kan
synge efter?
Saa ganske tilfældig kan de ikke være kommet der disse
svævende toner. Som bekjendt er der enkelte norske folke
melodier som kan synges baade i moll og dur. Man prøve
f. eks. «Markje grønast, snjogen braana». En svævende ters
kan da ha sin historiske interesse som et minde om en op
rindelig mollmelodi som er paa vei til dur. Den svævende
septime gi besked om at ledetonen engang ikke var høi som
i vor skala, men i slegt med de gamle kirketoner; en svæ
vende kvart tyde paa at en lydisk melodi ligger til grund.
For moll-melodiernes vedkommende er det av interesse at
se om 6te og 7de trin er svævende. Hvis saa er tilfældet,
har vedkommende melodi ikke dur-tetrakord, men er en op
rindelig frygisk melodi. Med fis og gis i a-moll kan vi være
i tvil om grundtonen, men med f og g har vi utgangs
punkt i e.
Mellemtonerne kan tydes slik. Spørsmaalet har jo flere
sider. Og den mand som har tat det op hos os, lektor
Eggen, vil sikkert belyse det med tiden. Jeg henviser til
det han allerede har i «Norges musikhistories> sidste hefter.
«Denne nye Bjerkebæk» som Elling elskværdig benævner
ham har bl. a. skaffet et yderst værdifuldt materiale fra
gamle langeleiker.
En nærliggende indvending kunde gjøres overfor enhver
teori om svævende toner: er de ikke ganske enkelt et vid
nesbyrd om unøiagtig sang og mindre godt øre? Men var
det tilfældet, maa jo hele skalaen præges derav. Naar det
ikke er saa, er det nødvendig at søke andre forklaringer paa
fænomenerne.
Jeg gaar hele tiden ut fra at vi har med høit utviklede
199
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
