Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alfr. Lehmann: Spiritismen og dens saakaldte beviser. III. De spiritistiske medier og deres drømme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Spiritismen og dens saakaldte beviser.
ganske uvidende om. Jeg har saaledes ved examensbordet
enkelte gange set examinander skrive navne, ord eller end og
hele sætninger samtidig med, at de besvarede de spørgs
maal, der stilledes dem. Hvad haanden saaledes skrev, stod
aldrig i nogen forbindelse med det, der taltes om, og exami
nanden var øjensynlig uvidende om sit eget skriveri, da han
blev flov og forvirret ved pludselig at opdage det. Saadanne
handlinger, der udføres uden foranledning af ydre paavirk
ninger, og som ikke staar i forbindelse med det øjeblikkelige
bevidsthedsindhold, kaldes automatiske. Enkelte mennesker
kan, i hvert fald i visse perioder af sit liv, præstere automa
tisk skrift ogsaa under ganske daglige forhold. Naar de
sætter sig hen med en blyant i haanden uden at tænke paa
noget bestemt, begynder blyanten at skrive og give medde
lelser, der ofte kan være overraskende for den skrivende.
Saadan automatisk skrift viser aabenbart, at en virksomhed,
der i almindelighed ledes af bevidste forestillinger, undertiden
hos enkelte mennesker kan styres af übevidste tilstande.
Til automatikerne maa ogsaa regnes de individer, der
faar meddelelse gennem bankende bordben. Om haanden
sætter en blyant eller et bord i bevægelse, er naturligvis i og
for sig ligegyldigt, kun kræver det sidste noget større muskel
kraft. Hvorledes det gaar for sig, er ikke vanskeligt at faa
rede paa, hvis man har lejlighed til at se de blottede arme
paa personer, der jævnlig har siddet for «borddans». Naar
de sidder ved bordet for at faa det til et bevæge sig, kan
man i armmusklerne iagttage smaa, krampagtige og taktfaste
ryk, der efterhaanden faar bordet sat i bevægelse, ligesom et
lille barn ved taktfaste ryk kan faa en tung kirkeklokke til
at svinge. Her er siet ikke tale om nogen bevidst skubben til
bordet ; det hele gaar ganske übevidst for sig. At de übevidste
tilstande kan frembringe et bestemt antal slag med et bordben,
hvorved et bestemt bogstav angives, er naturligvis ikke mere
besynderligt, end at de samme tilstande kan faa en haand til
at forme bogstaver. Vi har her kun at gøre med to forskellige
former af samme sag og kan behandle dem begge under ett.
Indholdet af den automatiske skrift kan have ret for
skellig oprindelse. Det kan enten være noget, som individet
engang har vidst men senere glemt saa grundigt, at det un
der normale forhold næppe vilde kunne dragés frem i be-
205
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
