Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anathon Aall: Per Gynt som livsbillede og som digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Per Gynt som livsbillede og som digtning.
Den livstype, filosofien i digtet er konstrueret over, er
individualismen i en særegen form. Vi faar høre sa
gaen om en individualist som fører sit egoistiske livssyn helt
ut i ytten. Tidlig har vor helt opdaget at ikke andre kjæ
rer sig om hans person. Saa faar han drage omsorg for .sig
seiv. Han gjør saa med uskrømtet trofasthet og aldrig bri
stende konsekvens.
vil være Per Gynt paa hele kloden,
Per Gynt fra toppen og til roden.
En selvdyrkelse i saa vidtdreven form er ikke det skjære
fantasteri av en digter. Inden den verden der man arbeider
systematisk med teorierne og sætter latinske navn paa
dem har man analysert de forskjellige livsopfatninger ;
det feiler da heller ikke, at ogsaa det Gyntske livssyn er blit
beskrevet som et fænomen av egen art: solipsisme kalder
man det, enejeg-læren.
Blir der en stemning av solipsisme over et menneske,
saa er han ikke god at komme nær. Der blir ved ham no
get frem med eller likefrem fiendsk overfor andre mennesker.
At det staar saaledes til med en personlighet kan røbe
sig paa forskjellig vis. Stundom ytrer fænomenet sig som
snakkesyke. Man holder det ikke ut at høre paa andre, men
verker for at snakke seiv. Alt i tilværet skal likesom være
fyldt med en seiv og med det som hører til ens egen per
son. Hele verden er et stort atom, med en positiv kjerne,
dette jeget, og med negativt ladede elektroner i evig ringdans
kring denne kjernen.
Til andre tider er man sky som et jaget dyr, taaler ikke
lugten eller lyden av mennesker. Guy de Maupassant har
været borti dette emnet. Jeg sigter til en novelle av ham :
Qui sait? Han skildrer her en mand med en ustyrlig trang
til at være kvit de andre. Alt vilde han gi, kunde han bare
saa at si faa dem fra halsen. Bare det at vite f. eks. at det
om natten er andre med som sover, det er en pine for ham.
Det skal være ham og ham alene alt det som gjør noget,
nyder noget, alt det som lever aktivt eller passivt. Hvorfor
det er saa, skjønner han ikke, men faktum maa han slaa
fast. Han blir saa træt, saa træt av alt det som ikke sker i
Jeg vil være mig en bloc,
217
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
