Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anathon Aall: Per Gynt som livsbillede og som digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anathon Aall.
er det andre streker han forlyster sig med end at sætte mo
ren paa taket. Borte er al landsens idyl. Isteden titter vi
ind i en spillehule, der indsatsen er skiftende og vindingen
høi, bare man kan knepene. Per Gynt har lært dem, og
glansen gaar av livsfærden ; skjolden ligger av grønske, slik
som utseendet blir der sjælen er skjæmmet. Ellers er der
en viss fart over billederne, som de løser hverandre av. Det
er mange faconger paa juglet og svindlen i verden, og Per
Gynt er flink til at ta efter.
Tilsidst har han skrapt bunden. Livet har ikke mere
igjen for ham, og det er nu for digteren bare at sy liksvø
pet. I denne sidste delen av dramaet, hjemfartsdelen, staar
grublerierne tæt og pusten gaar tungt.
Man skal helst være ute av skodden for at vite, hvor
dan den har det som gaar om i den. Saa langt er Per om
sider kommet; taaken har trukket unda og nu ser han hvor
han har været. Stort faar han ikke ut av hele strævet. Li
vet blir en gaade, et problem. Og problemet former sig som
et spørsmaal mellem mennesket og Gud. Var grundtonen i
første stadium æstetisk og i det andet etisk, saa er den i det
sidste religiøs.
Den sceneforandring Ibsen saa braat og saa tit har fore
tat, er der logisk set ikke noget at si paa, og kunstnerisk har
han paa den maaten faat frem et mangefarvet spektrum.
Derimot kan der psykologisk klages paa at det ikke altid er
saa liketil at tvinde traaden frem. Nogen egentlig sjælelig.
utvikling kan man vanskelig øine uten i første bolk. Som
helhet er verket forsaavidt kanske noget løst bygget. Vi er
likesom ikke med inde i stuen der Per Gynt holder til. Vi
staar utenfor, titter ind gjennem ruten og faar se ham hver
gang han kommer frem i lysfeltet; ofte er han helt eller halvt
skjult i skyggen av vinduskarmen.
Men et par hovedtræk ligger jo i dagen, og nåar man
skal karakterisere verket, er det disse træk som straks mel
der sig for tanken.
Per Gynt er en filosofi og en digtning. En filosofi om
menneskelivet, om livsfærden og livsskjæbnen til et menne
ske av en bestemt type. Og saa igjen en digtning, et digt
om et menneske, norsk av æt og i sit lynne, norsk i følelser
og fagter.
216
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
