Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anathon Aall: Per Gynt som livsbillede og som digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og nu til løsningen.
16 Samtiden. 1921.
Per Gynt som livsbillede og som digtning.
har han et gjensyn. Bøigen er det; Per hilser paa sfinksen
som en ungdomsven.
Per Gynt kan med rette hilse paa bøigen som en ung
domsven. Han hadde ikke mange venner just efter van
lig tale: ingen. For han var sig seiv ett og alt. Og denne
ungdomsvennen er da heller ikke nogen anden end han
seiv.
Bøigen er mennesket for tilfældet : Per Gynt seiv
i en speciel utgave.
Begrebet jeg rummer meget; eller som somme uttryk
ker saken: Det indeholder mange størrelser.
Ett jeg som klør sig i hode, som gaar til skrædderen,
har snue ; et andet som taler, skriver under en kontrakt, la
ger vers, elsker sin ven, grubler paa evigheten. Mennesket
ligner paa trollene i eventyret. Det har ikke bare ett, det
har tre eller hele ni hoder.
Alt jeg eller alle jeg-fremtoninger, lever, som vi vet,
paa hjernen. Men denne hjernen er jo ikke ensartet tvert
igjennem. Den har ulike organsystemer til tjeneste, i ner
verne; de repræsenterer ulike arbeidsskift. Særlig kan man
her tale om to sorter hjernemekanisme, to typer av sjæle
jeger. Den ene typen arbeider med et noksaa avgrænset ap
parat : med nogen bestemte nervebundter og hjernedeler.
Slike nervebundter og hjernedeler som var i virksomhet ved
lignende tilfælde før. Alt gaar da mer eller mindre auto
matisk for sig. Hukommelsen, fast utformede minder staar
for styret, og tingen som blir tsenkt eller gjort av mennesket,
spænder av rent mekanisk. Vanen [raader. Og det som
er overlæg, fornuft, logisk, ideal tænkning, det blir ikke
med paa saken. En kan peke paa store deler av hjernen
•og si, at de er ute av spillet i tilfælde som disse. Tanke
hjernen, viljes- og fornufthjernen hviler, ligger brak.
Nu er knuten denne: Stundom er her brytninger, og
bølgerne reiser sig i sjælen. Ogsaa personligheten i mig rø
rer paa sig; det rikere, større tankefulde jeg var interessert
i tingen; det vil være med paa saken, vil styre mine gjer
ninger, lægge op gode raad. Men vanen hemmer tiltaket.
Det upersonlige stritter imot. De gamle drifter og tilbøielig-
Psykologisk vil man maatte forståa dette slik:
231
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
