Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schnitler: Verdenskrigen. Den tyske felttogsplan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vcrdenskrigen.
hurtig avgjørelse av operationerne, i motsætning til opera
tionerne i øst, mot Busland.
Frankrike raadet over saa store kampmidler og hadde
saa store maal at bekjæmpelsen av de franske arméer maatte
være de første opgaver i krigen efter Schlieffens mening. Og
denne opgave maatte løses med langt større midler og paa
en mere virkningsfuld maate end tidligere, da ogsaa Moltke
før forbundet med Østerrike-Ungarn vilde gaa til angrep først
i vest. Efter et heldig slag vilde det ikke længere kunne
lykkes statsmændene at indskrænke krigen som i Moltkes og
Bismarcks tid. Nu var nødvendig —en hurtig og fuldstændig
ødelæggelse av den militært sterkeste og bedst forberedte
motstander, den franske hær. Det størst mulige antal strids
kræfter maatte derfor anve’ndes tii angrep mot vest, mens for
svaret i øst blev ført av saa svake stridskræfter som man
paa nogen maate kunde.
Gjennem den sterke franske fæstningslinje Belfort-Verdun
som dækket hele Frankrikes østgrænse, mente Schlieffen det
vilde være hensigtsløst at søke at trænge frem. En hurtig
avgjørelse kunde tyskerne ikke opnaa ad den vei, hvis de
i det hele magtet at bryte frem her. Et angrep mot Frankrike
maatte derfor føres frem, ikke over den sterkt befæstede fran
ske grænse, men gjennem Schweiz eller Belgien.
En fremrykning gjennem Schweiz vilde hindres av et
vanskelig terræng og den schweiziske hær. Gjennem Bel
gien derimot var motstanden alene at vente av befæstningerne
ved Maas og föran Antwerpen og av den svake belgiske hær.
Schlieffen valgte at gaa gjennem Belgien. Forholdene
tvang ham, mente han, til at krænke Belgiens nøitralitet. Det
var «ein Gebot der Not».
Gjennem Belgien skulde hovedstyrken av de tyske strids
kræfter trænge ind i Nord-Frankrike, hvor der kun var faa
og umoderne, litet motstandsdygtige fæstninger som spærret
veien mot Paris, og derfrå videre ind i Frankrike. De tyske ar
méer skulde drive de franske stridskræfter föran sig. De
skulde trænge dem sammen mot Schweiz, Jura og de franske
befæstninger og derved berede dem et nyt stort Sedan, eller
som Schlieffen uttrykte det, et moderne Cannæ med av
gjørende resultat for Frankrikes deltagelse i krigen.
Frankrike skulde paa denne maate tvinges til fred i løpet
241
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
