Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schnitler: Verdenskrigen. Den tyske felttogsplan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gudmund Schnitler.
av 6—7 uker. Den militære avgj ørelse i vest skulde dermed
være saa fuldstændig at diplomaterne forholdsvis let skulde
kunne sprænge den fiendtlige koalition. Centralmagterne
skulde efter seiren i vest faa fred med Frankrike. De skulde
være maateholdne og ikke gjøre krav paa nogen erobring.
Frankrike skulde bli skilt fra Rusland og fra England,
om dette rike hadde sluttet sig til Ententen. Tyskland vilde
isaafald kunne bemægtige sig Calais og de andre havner ved
Kanalen for at utestænge englænderne fra disse og tvinge dem
til at forlægge sin etappelinje til Cherbourg eller endog længere
sydover til Brest, altsaa til Atlanterhavet. Et fremstøt mot
Calais allerede i begyndeisen av krigen, før ødelæggelsen av
den franske hær som enkelte, navnlig Tirpitz i sine «Erin
nerungen» uttaler sig for dertil hadde ikke tyskerne til—
strækkelige stridskræfter. Først maatte de løse hovedopgaven,
den franske hærs ødelæggelse, deretter den sekundære opgave.
Tyskernes fremrykning gjennem Belgien vilde mente
de tyske militærsagkyndige efter al sandsynlighet føre til
at England blev med i krigen. Schlieffen tok dette altid med
i beregningen og var langt fra blind for den fare dette inde
holdt, særlig hvis felttogsplanen skulde glippe og avgjørelsen
i vest derved trække i langdrag.
Schlieffens plan gik i begyndeisen ut paa at kun 2 ar
méer den saakaldte tyske høire fløi skulde i en stor
strategisk svingning tilvenstre rykke gjennem en mindre
del av Belgien, den sydøstre. De skulde gaa over Maas ved
Donchery-Stenay, beskyttet i høire flanke mot belgiske trop
per ved en dertil avdelt armé, den saakaldte 7de tyske armé.
I de 6 sidste aar som generalstabschef kom dog hos Schlieffen
stadig skarpere frem den tanke at omfatte franskmændene
mere fra nord av. Tyskernes høire fløi skulde i den hensigt
bli langt sterkere og rykke længere ind i Belgien, over Brus
sel og derfrå ind i Frankrike. Schlieffen vilde derved sikre
sig endnu mere vissheten for at komme ind i franskmændenes
flanke, en hovedbetingelse for at hans Cannæplan skulde
lykkes.
Efter Schlieffens plan skulde den tyske hær opmarsjere
langs grænsen, fra Holland til Schweiz. Hovedstyrken, den
saakaldte høire fløi, skulde opmarsjere med venstre flanke
242
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
