Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: En Bismarckantipode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Albert Drcsdner.
avis. Og med samme skarphet har Lagarde ogsaa vendt sig
mot at misbruke «kultur» som ideal, et misbruk som er
meget yndet. Kultur er for ham intet ideal, hverken for
den enkelte eller for et folk. At præke for baade den en
kelte og folket at kultur er et ideal, betyr at gi dem lov til
at undvære idealet. Kultur er arv, arv av tidligere perio
ders kundskaper og skjønsomhet, den er et gode likesom
begavelse og rigdom, men den er i sig seiv uten forbindelse
med det etiske liv. Først hvor kultur arbeider paa noget
eller skaper noget, begynder en nations virkelige liv. Nei,
et folk trænger et virkelig, et stort konkret ideal, om det
kan det slutte sig sammen; det kan det leve for og dø for,
i det kan det stadig fornye sin aandelige kraft og fortætte
den latende idealisme til aktiv idealitet. Alt i Lagardes
Tyskland manglet det ikke paa surrogater for idealer, som
erstattet mangelen paa kvalitetsidealet ved en kvantitet av
idealer, og Lagarde taler forbitret om «idealernes søppel»
som skolen pynter paa for ungdommen. Med det rette blik
har han skjønt, at det tyske folk manglet en central levende
kraft, da det gik til rikets grundlæggelse, en kraft som
kunde sveise folket sammen til en enhet: «bare Tyskland
aldrig maatte tro, at det kan træde ind i en ny periode uten
et nyt ideal,» lyder hans advarende ord. Den enhed som
blev opnaadd ved grundlæggelsen av riket, syntes ham i
grunden at være noget negativt: en sikkerhetsforanstaltning
utadtil, men det positive element, en aktiv national vilje, sav
net han såart.
Paa spørsmaalet hvorfor det ikke er lykkes tyskerne at
vokse sammen til indre folkeenhet, svarer Lagarde at det
tyske folk ved en række av dyptgaaende historiske tildragel
ser og processer blev hindret i at utvikle sig ut fra sine rot
ter og efter sin inderste natur. Han sier engang at tyskerne ved
Winfrids kirke,ved romerrettens velsignelse,ved reformationen,
ved Tredveaarskrigen, ved oplysningen, skridt for skridt er biit
ledet bort fra sig seiv. Dertil kommer at der begge gånger
ved Tysklands sammenbrud, først i Tredveaarskrigen og
siden i Napoleonstiden, ikke var en stor reddende vilje til
stede, som kunde ordnet forholdene fra grunden av og i
virkelig national aand. Istedenfor blev der begge gånger
bare gjort flikverk. Det er en folketragik som har gaat i
258
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
