Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: En Bismarckantipode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Bismarckantipode.
arv, at det nye tyske rike ikke fandt en indbyrdes enig tysk
nation, som var sig denne enighet fuldt ut bevisst.
At disse kjendsgjerninger og de store farer, de indebar,
ikke blev forstaat av samtiden, hadde sin grund i den mæg
tige og dominerende stilling som staten indtok i det nye
Tyskland. Statslegemets styrke dækket over nationallege
mets svakhet. Netop i dette forhold saa Lagarde ulykken.
Han tilbakeviste helt og holdent ideen om statens almægtig
het, han fremhævet at denne oprindelig hadde været frem
med for germanerne og først senere som romersk import
var blit paatvunget og indpodet dem. I skarp motsætning
til Hegel, som han hatet i bund og grund, negtet han sta
tens autonome eksistens, dens stilling som høieste form for
menneskelig liv. Han saa i staten ret og siet et hensigts
mæssighetsprodukt, som kom istand fordi det trængtes og
skiftet eftersom det trængtes. Han indrømmet staten intet
selvstændig maal, den er ikke suveræn, ti religion, viden
skap og kunst staar over den og dermed utenfor den. Sta
tens indgrep paa religiøst omraade (som «kulturkampen»
medførte netop i hans tid) dømte han som utilladelig, dens
andel i skolevæsenets ordning vilde han ha indskrænket til
det aller nødvendigste. Han uttalte i det hele tat, at «en nation
er des lykkeligere, fordi den er des levedygtigere og krafti
gere i sig seiv, jo mere passiv staten forholder sig i den, for
efter min mening sætter statens arbeide bare ind der, hvor
nationens virksomhet som saadan ikke strækker til.» Men
atter hadde han utviklingens strøm imot sig. I det nye
tyske rike blev statens virkekreds og magt, den byraakrati
ske organismes utbredelse stadig og betydelig øket, mens
nationens politiske initiativ, som altid hadde været svakt,
blev slaat fuldstændig i svime av den magtstilling, som fol
keflertallets tillid indrømmet den ledende statsmand. La
garde stillet følgende diagnose: «Naar en nation gir avkald
paa sine rettigheter og sin pligt til seiv at være aktiv, og
istedenfor överlåter til staten definitivt at ordne sine egne an
liggender, slutter den derved med at være nation og undertegner
sin egen dødsattest.»
Det var Lagardes skjæbne, at han var Bismarcks sam
tidige, likeoverfor hans virksomhet og verk stod Lagarde
magtesløs. Ved siden av Bismarcks vældige flamme var
259
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
