Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ada Isachsen: Nordmændene paa Grønland - IV - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ada Isachsen.
det «for at vinde berömmelse, da drikkelag kun sjelden hold
tes paa Grønland». Hos Gamle og Grima, hvor Tormod bodde
et helt aar, hører vi for første gang i sagaerne om at der
kokes sælkjøt paa Grønland, mens vi fra gravninger vet at
der seiv paa Brattalid og Gardar bruktes sælkjøt vel saa
meget som okse og faar.
Tormods ophold hos Gamle og Grima er forresten et av
de interessanteste avsnit i hele sagaen. «De bodde inderst i
Eiriksfjorden, tæt op til indlandsisen. Gamle var en fattig
mand og noget underlig av sig, men en storjæger; og Grima
var en særdeles dygtig kone og flink til mange ting, en god
læge og noget trollkyndig.» Hun var heller ikke fri for at
dyrke Tor, og hadde hans billede utskaaret paa en stol i
stuen. Vi faar ellers lægge merke til at Grima var et almindelig
brukt navn paa koner som blev tillagt trollkyndighet. Der
findes to av dem i «Fostbrødresaga», og i «Skald-Helga rimur»
blir Torer og Eyvind erklært fredløse, fordi moren, Grima,
var trollkyndig. Saa det er litt mistænkelig at det netop
følger navnet. Men der staar et pust av uhygge, hedenskap
og ensom, vældig natur om Gamle og Grima.
Tiden gaar og underretningerne fra Grønland blir færre,
men kolonierne maa ha trives godt, for 1124 bestemmer
grønlændingerne sig for at ville ha biskop. De islandske an
nåler fortæller rigtignok om en grønlandsk biskop Eirik 1112,
og 1121 at samme Eirik «för at leita Vinlands»; men der staar
ingenting om at han nogen gang kom tilbake fra denne Vin
landsfærden. Ordinert biskop har han ialfald ikke været,
snarere en slags øverste prest.
Sokke Torerson fra Brattalid og hans søn Einar var vel
denne tid landets ypperste mænd og hadde megen magt over
grønlændingerne. Sokke kaldte folk sammen til ting 1123 og
föreslog at de nu skulde faa sig biskop, og at hans søn
Einar skulde reise til Norge og ordne saken.
Grønlændingerne var enige i dette, og Einar drog til Norge
og tok en hel del hvalrostænder og skindvarer med sig som
gåver til de norske høvdinger, og en hvitbjørn til kongen,
Sigurd Jorsalfarer. Kongen tok vel imot Einar og lot kalde
290
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
