Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ada Isachsen: Nordmændene paa Grønland - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ada Isachsen.
At de har fundet kvæg, men ingen mennesker, tyder paa
at eskimoerne da ganske nylig hadde gjort det av med
grønlændingerne. Naar eskimoerne ikke har tat kreaturerne
med, kan det forklares ved at disse har holdt til paa sæteren,
men siden av sig seiv er vandret ned mot de forlatte gaarder.
Sandsynligvis har Ivar Baardssøn ikke besøkt mere end én
fjord eller muligens bare én gaard i Vesterbygden, og histo
rien om det vilde fæ er vanskelig at tyde. Men ialfald kan
vi gaa ut fra at man i Østerbygden og ogsaa i Norge hvor
Ivars beretning er nedskrevet har ment at Vesterbygden
var utdød, ødelagt av eskimoer, og man har vel hat sine
grunde for en saadan formodning. I 1379 altsaa en 30
aar efter Ivar Baardssøns reise sier da ogsaa Gottskalks
annaler, at «skrælingerne herjet paa grønlændingerne og dræpte
18 mand av dem og tok to gutter og gjorde til træller». Heller
ikke denne etterretning kan tages for helt paalidelig, men
viser ialfald at eskimoerne paa dette tidspunkt har været an
set for farlige for grønlændingerne.
Et eneste sted i annalerne kan tyde paa at de gamle norsk
islændinger kan være gaat op i eskimoerne, nemlig biskop
Gisle Oddson’s, hvor det om aaret 1342 heter at «Grønlands
indbyggere faldt frivillig fra den sande tro og de kristnes
religion, og efter at ha avlagt alle gode seder og sande dyder,
vendte sig til Amerikas folk; nogen mener og at Grønland
ligger meget nær ved verdens vestlige lande. Derav kom det
at de kristne begyndte at avholde sig fra den grønlandske
seilas».
Gisle Oddson’s annaler er ellers meget npaalidelige, saa
denne oplysning har litet værd, og i alt hvad vi senere hører
fra Grønland, spiller den kristne tro og prester en hoved
rolle. Den eskimoiske religion er desuten saa vidt forskjellig
fra den kristne at det er vanskelig her at tænke sig en assi
milation; men derimot har naturligvis overtro, trolldom og
hekseri florert, og det er heller ikke urimelig at de gamle
forestillinger om Tor og Odin kan ha blomstret op paany.
Like til 1377 hadde jo Grønland sin egen biskop, og 1386
hører vi at biskopen i Gardar da nylig var død, men at en
gammel prest foretok alle biskoppelige indvielser. I 1407
blev «en mand paa Grønland, som het Kolgrim, brændt for
den gjerning at han laa med Torgrim Solvasons kone, som
296
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
