Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ada Isachsen: Nordmændene paa Grønland - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VIII.
20 Samtiden. 1921.
Nordmændene paa Grønland.
Under koloniernes blomstringstid hører vi næsten aldrig
tale om skrælingerne, og de faa gånger de nævnes, er det
altid med den dypeste foragt. Men som tiden gik og for
bindelsen med utenverdenen blev daarligere, kom grønlæn
dingerne helt naturlig til at se paa skrælingerne med gan
ske andre øine. Skilt fra den civilisation som grønlændingerne
for en saa stor del var avhængige av, og dermed stillet paa
nogenlunde like fot med eskimoerne, var jo disses erhvervs
kultur langt bedre tilpasset efter naturforholdene.
1266 er første gang vi hører skrælingerne omtalt som
noget det er værd at lægge merke til. Det aar «kom det
ogsaa mænd fra Nordsetur, som hadde faret længere nord end
folk før hadde tidender om. De blev ingen skrælingebo
pladser var, undtagen Krokstjardarheidr, og derfor mener
man at de. (skrælingerne) maa der ha den korteste vei at
fare, hvorfra de saa end kommer dit . . . Derefter (aaret
efter?) sendte presterne skib nordpaa for at faa vite hvor
ledes det var nordenfor det fjerneste de før var kommet».
Altsaa. en slags opdagelsesreise, vel nærmest for at se hvad
slags fangstforhold der var nordover; men der blev paa
samme tid git nøie agt paa eskimoerne, for det heter videre
at «de fandt der nogen skrælinge-bopladser fra gammel
tid». Reisen har naturligvis foregaat om sommeren, eski
moerne er da ute paa fangstreiser, og grønlændingerne har
fundet forlatte vinterhus.
Omtrent 100 aar efter denne reisen blev der igjen ut
sendt en ekspedition mot nord; men denne gang gjaldt det
ikke opdagelser, men om mulig at redde Vesterbygden, for
«nu haffuer skrellinge all Vesterbygden inde,» sier Ivar Baards
søn, den tidligere omtalte norske prest som var med paa
turen.
Det var lagmanden paa Brattalid som utrustet ekspedi
tionen, og de hadde ordre om at «fare til Vesterbygd emod
de skrelinge att uddriffue de skrelinge udaff Vesterbygd, och
da de komme didt da funde de ingen mænd endten christenn
eller hedenn uden noget villdt tæ, och toge saa meget som
skiuene kunde berre og zeylede saa der med hiemb och for
nevnte Iffuer (Ivar) vor der med».
295
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
