Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schnitler: Verdenskrigen. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdenskrigen.
Moltke d. æ.’s planer som her skal fremhæves, ligger deri
at Schlieffens plan for angrepet ind i Frankrike strækker sig
utover et meget stort tidsrum av operationerne. Den gaar
langt ind i fremtiden og fastsætter operationerne længe efter
de første store sammenstøt med fienden. De tyske arméer
skal opmarsjere langs grænsen. Høire fløi skal rykke ind i
Belgien, derfrå ind i Frankrike. Den skal beseire de fran
ske stridskræfter som stiller sig mot fremrykningen. Den
skal rykke over Somme, videre forbi Paris, altid tvinge
franskmændene væk fra de stillinger de maatte indta, som
bak Somme, bak Oise, bak Marne. De franske arméer skal
derved drives sammen inden et forholdsvis begrænset om
raade for her at tilintetgjøres i et stort slag. Denne sidste
store seier, «Cannæ-seiren», over franskmændene maa endog
sies at indgaa som det vigtigste og betydningsfuldeste led i
hele planen. Uten denne seier løper hele planen ut i intet,
og tyskerne vilde let komme i en vanskelig, for ikke at si
farlig situation.
Selve opmarsjen av de tyske arméer som skulde foregaa
langs den tyske grænse, altsaa paa en front nærmest i ret
ning nord—syd, begunstiget ikke den planlagte omfatning av
franskmændenes venstre fløi og i deres ryg. Tyskernes
høire fløi maatte først rykke ind i Belgien, over Brussel,
derpaa i sydlig, senere i sydostlig retning forbi Amiens og
Paris. En lang marsjvei den har for ytterste høire fløi
været beregnet til over 900 km. forinden det egentlige re
sultat kunde opnaaes overfor fienden.
Franskmændene paa sin side hadde god anledning til
at undgaa støtet. De hadde ingen hindring i sin ryg som
vilde tvinge dem til at operere i den retning Schlieffen øn
sker og förutser. Tvertom har de bak sig et stort land
omraade som gir dem gode muligheter for at undkomme og
vente paa hvad fremtiden vilde by dem. De har bedre
tid til at vente end tyskerne for hvem det hastet med avgjø
relsen.
Schlieffen har som forbillede for sin felttogsplan slaget
ved Cannæ, som utkjæmpedes mellem saa smaa arméer og
paa et saa snævert omraade at det kan være tvilsomt om
dette slag overhodet frembyr interesse eller sammenligning
for en stor strategisk operation med stridskræfter som tæller
309
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
