Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schnitler: Verdenskrigen. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gudmund Schnitler.
millioner, og over et omraade som maales i hundredvis av
kvadratkilometer. Det indebærer selvsagt let en fare at over
føre erfaringerne fra de smaa forhold som et relativt litet
slag paa de store forhold som tyskernes operationer 1914
ind i Frankrike. Og særlig er det farlig at benytte som for
billede et saa eiendommelig slag som Hannibals mesterstykke
ved Cannæ for mere end 2000 aar siden.
Schlieffen uttaler seiv om slaget ved Cannæ, at vaaben
og kampmaate har i de 2000 aar helt forandret sig, men de
store betingelser for slaget er blit uforandret. «Ødelæggel
sesslaget kan idag kjæmpes efter den samme plan som den
Hannibal har uttænkt i förgångne tider. Den fiendtlige front
er ikke maalet for hovedangrepet. Ikke mot den behøver
masserne al forsamles, reserverne opstilles. Det væsentlige
er at trykke flankerne ind. Disse maa søkes ikke i frontens
fløispidser, men i den fiendtlige opstillings hele dybde og
dens utstrækning. Fuldført blir ødelæggelsen ved et angrep
mot fiendens ryg.»
«Et fuldkomment slag ved Cannæ er i krigshistorien kun
sj elden at linde. Ti til det hører paa den ene side en Han
nibal, paa den anden en Terentius Varro, som begge virker
sammen hver paa sin vis til at opnaa det store maal.»
Et nyt stort «slag ved Cannæ», dypt inde i Frankrike,
vilde Schlieffen opnaa ved sine manøvrer, først og fremst
av den tyske høire fløi. Men det kan ha sin interesse at
erindre at slaget ved Cannæ, dette storslagne, paa sin vis
enestaaende slag, vinder Hannibal ikke ved manøvrer, som
let fører til motforholdsregler. Han vinder det først og
fremst ved sine dispositioner og ved det geniale fremsyn
hvormed han likesom Napoleon ved Austerlitz förut
ser fiendens feilagtige foretagender. Hannibal forleder sin
motstander til at foreta et centrumsangrep og bragte ham
derved ind i alle de store farer hvormed et saadant angrep
er forbundet hvis det mislykkes. Ved den store bevægelig
het som var særkjendet for den romerske krigskunst, kunde
Hannibal ikke tænke paa at føre sine styrker uten videre
mot en av den romerske armés flanker. Han fører romerne
ind i en kampmaate, unaturlig for deres bevæbning og hele
taktiske system. Deres store overlegenhet i antal blev dem
derved snarere til skade end til gavn. Og seiren, tilintetgjø-
310
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
