Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schnitler: Verdenskrigen. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdenskrigen.
til det maal hvis erobring vilde bety krigens avslutning.
Men midlerne og veiene til at naa dette maal maatte han finde
under selve operationerne.
En general som Kuropatkin derimot viste en saa ringe
evne til at opgjøre en felttogsplan at det har været sagt om
ham at han nøie visste hvor han skulde ende krigen, der
imot ikke hvor han skulde begynde den. Hans betydelige
forgjænger Suvarov var den rene motsætning hertil. Da han
blev overrakt en av den østerrikske «Hofkrigsraad» omhyg
gelig utarbeidet plan for felttoget i Nord-italien, slog han en
strek over hele dokumentet og sa: «Jeg begynder operatio
nerne med overgangen over Adda og ender felttoget hvor det
maatte behage Gud.»
Schlieffen, og da tillike hans efterfølger Moltke d. y.,
lægger som nævnt i sin operationsplan hovedvegten ikke paa
opmarsjen og de første operationer indtil de første store
sammenstøt med fienden, men paa det sidste store avgjø
rende slag. Her skal franskmændene lide et nederlag saa
stort at de tvinges til fred, 6—7 uker efter krigens begyn
delse.
Et spørsmaal er det om ikke Schlieffen ved en felttogs
plan som denne har overskredet rammen for hvad en felt
togsplan kan rumme. Hans plan er rent teoretisk set klar
og logisk bygget op. Det er übetinget noget besnærende og
overbevisende ved den. Og den dristighet som ligger i pla
nen, vækker ogsaa let beundring. En plan som stiller sig
store maal, maa ogsaa være dristig. Den indeholder altid et
saa stort faremoment at den let blir karakterisert som et
hasardiøst vovestykke. Det gjorde Aleksanders plan for en
angrepskrig ind i det mægtige persiske verdensrike, Hanni
bals plan for overgangen over Alperne og for angrepet paa
den mægtige romerstat. Det samme gjælder Napoleons plan
for overgangen over Alperne 2000 aar senere. Om mange
andre av verdenshistoriens mest storslagne felttogsplaner
kan sies noget lignende. Undersøker man disse felttogspla
ner nøiere viser sig dog at visselig ingen bedre end den store
feltherre seiv forstod disse farer og regnet med dem. Men
samtidig visste han at andre forhold gjorde det sandsynlig
at hans plan trods disse farer vilde lykkes. Herunder tok
han ikke mindst i betragtning at forholdene hos motstande-
313
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
