- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Toogtredivte aargang. 1921 /
312

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schnitler: Verdenskrigen. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Gudmund Schnitler,
alt efter dets utfald, en ny situation. Meget lar sig ikke ut
føre av det som man maatte ha hat til hensigt. Meget blir
mulig som forut ikke var at vente.»
Med en lignende betragtning for øie har Napoleon ut
talt at han aldrig har hat nogen operationsplan: «Je nai
jamais eu un plan d’operation.» Saa langt de første skridt
med nogenlunde sikkerhet lot sig överse, forberedte dog
Napoleon felttoget omhyggelig. For felttoget 1796 et av
dem som har vakt størst beundring hadde han vistnok
byen og fæstningen Mantua, østerrikernes faste militære og
politiske støttepunkt i Nord-Italien, som sit store avgjørende
maal i Italien. Med denne fæstnings fald var Nord-Italien i
hans magt. Men hans egentlige felttogsplan gjaldt det før
ste, nærliggende maal at beseire de to forbundne motstan
dere, østerrikerne og piemonteserne, hvis arméer ikke stod
langt borte fra Bonapartes soldater som førtes av det unge,
uprøvede geni, hvis første opgave nu skulde løses. Og i
1805 var hans plan den at slaa østerrikerne forinden rus
serne hadde forenet sig med dem. Hvad senere vilde kom
me, blev den senere tids opgave. Likesaa i 1806 da han
marsjerte i retning av Berlin, sikker paa at preusserne vilde
søke at stanse ham til forsvar for hovedstaden og derved gi
ham anledning til at slaa dem, stivnet til som de var i
Fredrik den stores nu forældede kampmaate. Paa lignende
maate kunde paavises for alle Napoleons felttog at mesteren
kjender man i hans begrænsning. Krigen i Spanien, muli
gens ogsaa felttoget 1812 ind i Rusland, og 1813 i Tyskland,
kunde maaske anføres som eksempler paa det motsatte;
men da kommer man samtidig ind paa aarsakerne til Napo
leons undergang.
En felttogsplan kan som sagt ikke række ut over de
første operationer. I den kan vistnok angives et almindelig
maal for de senere operationer; men veiene derhen, midlerne
til at naa dette maal kan ikke opkonstrueres paa forhaand.
I planen for felttoget 1870—71 hadde saaledes Moltke d. æ.
angit efter det første store sammenstøt med fienden som
maal for de følgende operationer at trænge den fiendtlige
hovedstyrke bort fra forbindelsen med det rike sydlige
Frankrike og tillike fra forbindelsen med Paris. Denne bys
politiske og derfor ogsaa strategiske betydning gjorde den
312

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:45:49 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1921/0322.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free