Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arnulf Øverland: Johan Ellefsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arnulf Øverland.
Johan Ellefsen.
Den forfinede, men fordomsfri og retskafne mand, som
er rede til ikke alene at ta den yderste konsekvens av sine
egne handlinger, men ogsaa til at bære byrden av motpar
tens nederdrægtighet, fordi han som menneske føler medansvar,
opdager försent at det overstiger hans kræfter.
Hans angst mysofobens angst! ved at gjenkjende
sine egne menneskelige træk i deres som er vansiret av fattig
dommens fornedrelse., hans fortvilede forsøk paa at komme
til forstaaelse med dem, som bor paa den anden side av av
grunden, hans opgjør med rivalen og fienden, hans sammen
brud efter «seiren» er skildret med meslerskap.
For bare at navne et enkelt træk: Proletaren riva
len angir ham som far til sit barn med piken (som imidlertid
er død), og han svarer, «hevner sig» ved at «tilstaa» at
det er hans for at slaa proletaren med den yderste forbauselse
over noget, som han absolut ikke kan begripe: Nu, da han
tar til sig fiendens barn med den døde, har han endelig
beseiret sin rival.
Boken ender foråt der ikke skal bli for mange selvmord
i litteraturen med en idyl, som vi ikke tror paa. Han havner
efter rnange storme hos sin første elskede, som midlertidig
har været gift med hans ven ingeniøren, de faar sig en ny,
pen villa med centralopvarmning, og han gaar ned i kjelde
ren og lægger i ovnen.
«Doktor Friis» og «Advokat Wagner» titlerne, om
man da kan kalde det titler lyder som løfter om, at man
skal faa lov til at kjede sig. Det er ikke et øieblik tillått.
Med sine tragiske motiver har fortællingerne hele tiden en
let og lunefuld, ikke bare usentimental, men munter form. De
efterlater et indtryk som om man har været paa Tivoli og
under en kjøretur med bjerg- og dalbanen for et øieblik var
kommet ned i helvede.
335
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
