Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ronald Fangen: Teater - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEATER.
Nationalteatret ventet helt til oktober med sin første pre
miere i denne sæson. Og til nytaar hadde det ikke
rukket at sætte op mere end fire njre forestillinger, «Mac
beth», «Vi Mordere», «Kunstnere» og «Dommeren». Over
nytaar blev der paany en lang pause, først i slutten av
mars kom der en helt ny forestilling: «Hamlet», den anden
Shakespeare-forestilling i én sæson.
Denne lange pause benyttet teatret til at sætte op «Döds
dansen», istedenfor «Spøksonaten», som blev bebudet i teatrets
program ved sæsonens begyndelse. «Dödsdansen> er ikke
en ny forestilling for vort publikum, Max Reinhardt gav det
under sin første turne for nogen aar siden med Paul Wege
ner i hovedrollen. Det var heller ikke en ny opgave for
Stormoen, som hadde hovedrollen i Nationalteatrets opførelse;
han har spillet den mange gånger paa turné i det aar han
tok sig fri fra Nationalteatret.
Det var en interessant forestilling, men den led av den
feil at kapteinen i Stormoens utførelse blev for godslig og
fru Alice i fru Wettergrens utførelse for ond. Den som op
merksomt læser dette stykkes to deler, kan ikke være i tvil
om at kapteinen er og skal være en djævel, vel værd et
heftig og uavladelig had, mennesker kan ikke leve i hans
nærhet: han fryser dem bort, hustruen er lænket til ham
og det er ham en ond vellyst at pine hende og slaas
med hende; han er vanvittig hovmodig, viss paa at hans
tanker er høit over andres tanker .. . Alice er ingen forsagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
