Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guglielmo Ferrero: Det tredje aarhundrede og det tyvende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det tredje aarhundrede og det tyvende.
Europa virket tilbake paa Frankrike, hvor det monarkiske
parti med Karl X gik til den yderste grænse. Kampen mellem
de to principper blev mere og mere forbitret, indtil den
eksploderte i julidagene 1830.
Det legitime monarki blev styrtet. Folkesuverænitetens
princip gik seierrik ut av en tre dages blodig kamp. Men det
vaaget ikke at utnytte seiren fuldt ut, vaaget ikke at prokla
mere repubikken og krone folket som statens suveræn; seiv
Lafayette nøler, og da hertugen av Orleans den 31te juli
fremstiller sig i Hotel de Ville for i egen person at hylde det
suveræne folk, viser han sig paa balkonen med en trefarvet
fane i haanden; en klik av dygtige parlamentsmedlemmer,
behændig ledet av en bankier, forbereder en ny forsoning
mellem de to principper: det borgerlige monarki, eller som
Ludvig Filip seiv definerte det: en trone omgit av republi
kanske institutioner. Kongen anerkjender folket og parla
mentet som repræsenterer det, som sin autoritets kilde; den
arvelige pairsværdighet blir avskaffet; valgretten blir en smule
utvidet, seiv om den fremdeles blir underlagt en streng cen
sus; folket som styrer Frankrike, er repræsentert av 200000
vælgere ! Men den nye forsoning lykkes ikke synderlig
bedre end den gamle. Motslgelsen mellem den ved census be
grænsede stemmeret og læren om folkets vilje var endnu
taalelig under det legitime monarki, som seiv paastod at være
autoriteten og kun tilkjendte folkeviljen en underordnet rolle,
som medarbeider saa at si; men det borgerlige monarki var
jo kun en delegation av folket, underkastet folket som hadde
skapt det ved sin vilje. Kunde man erkjende det suveræne
folk i en liten minoritet paa 200000 eiendomsbesiddere? Det
var mellem 1830 og 1848 og som reaktion mot denne uhyr
lige selvmotsigelse at læren om den almindelige stemmeret
blir det næsten mystiske uttryk for folkets suverænitet.
Revolutionen i 1848 blir den store hevn. Frankrike
styrter det borgerlige kongedømme og proklamerer folkets
suverænitet i republikken, bygget paa den almindelige stemme
ret; Europa folger eksemplet, reiser sig næsten overalt mot
det absolutte monarki og kræver konstitutioner. Bevægelsen
var saa sterk at alle monarkier, undtagen Rusland, blev
nødt til at vike, seiv Østerrike og Preussen. Som i Frank
rike blir den almindelige stemmeret proklameret som al
349
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
