Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guglielmo Ferrero: Det tredje aarhundrede og det tyvende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Guglielmo Ferrero.
autoritets kilde, istedenfor Gud, i næsten alle Europas stor
stater. Men nu gjentar sig i større maalestok det som var
hændt mere i det skjulte under revolutionen: da den første
begeistring var forbi, nøler den almindelige stemmeret med
at overta den øverste myndighet; den har mistillid til sine
kræfter, den ser sig om efter støtte, og tilslut vender den sig
mot det gamle autoritetsprincip som den skulde ha rempla
cert, for at avlæsse sit ansvar. Den nationalförsamling som
blev valgt i 1848, var sammensat av en halvpart tilhængere
av de gamle monarkiske regimer; den anden halvdel var
delt mellem en stor majoritet av improviserte republikanere
og en liten minoritet av overbeviste og glødende republikanere.
Dens vilje var saa forvirret og usikker, dens tillid til sin egen
autoritet saa svak, dens handlekraft saa litet energisk, at
hele Frankrike blev offer for en vældig uorden. Revolutionen
stod snart ansigt til ansigt med dette paradoksale problem :
den almindelige stemmeret som dog er suverænen, har den
ret til at abdicere sin øverste autoritet til gunst for det gamle
regime ?
Kan man eller bør man med vold tvinge den til at re
gjere trods sin motvilje? I de blodige junidage reiser det
republikanske partis ytterste fløi sig mot forsamlingen og den
almindelige stemmeret, som den beskylder for at förråade
revolutionen. Den blir beseiret, den almindelige stemmeret
forblir i teorien statens herre; men den svækkes og mister
mere og mere modet likeoverfor de voksende indre og ydre
vanskeligheter, indtil den en dag da den er kaldt til at vælge
republikkens præsident, faar den idé med Napoleons hat og
kaarde at gi sig utseende av en veritabel suveræn. Fra den
dag av er republikkens skjæbne avgjort: snart skal den al
mindelige stemmeret ikke tjene til andet end at legitimere et
militært monarki, ved et statskup grundet paa et glimrende
navn.
Det samme drama opruller sig hurtigere og under en
simplere form i Tyskland. Hvad er det Frankfurterparla
mentet søker med det samme det er valgt av den alminde
lige stemmeret? En keiser for hele Tyskland. Det har
ingen anden ærgjerrighet end at remplacere middelalderens
pave i indvielsen av en ny keiser. Parlamentet henvender
sig til keiseren av Østerrike, til erkehertug Johan, til kongen
350
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
