Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christian Stray: Staar vor forfatning for fald?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christian Stray.
klart billede av hvorledes statshusholdningen siden 1850 har
faat et væsentlig forandret indhold. Rammen er hos os
som i andre moderne stater sprængt. Tyngdepunktet er flyttet
over fra rets- og magtomraadet til den positive pleie av sam
fundets kulturelle og materielle interesser.
Stiller man nu det spørsmaal om det er nogen utsigt til
et tilbakeslag i statens tendens til at gripe om sig, er det
neppe mange som tør svare bekræftende. Bortset fra de
mange ekstraordinære statsforanstaltninger som er skapt under
krigen, gives der en række omraader, hvor statens
har slaat fast rot, og hvor utviklingsmuligheterne er rike. Et
illustrerende eksempel vil man finde i arbeidet for at skaffe
landet elektrisk energi gjennem utnyttelse av vore vandfald.
Naar staten har besluttet sig til at lede dette arbeide, saa har
denne beslutning sikkert faat almenhetens fulde sanktion, og
det er derfor neppe nogen utsigt til at staten ikke skulde
komme til at føre arbeidet til ende. Efter de sidste opgaver
skulde vi i Norge ha ca. 12 mill. hestekræfter utnytbar vand kraft
(Finmark og Troms fylker ikke medregnet) og herav eier staten
ca. 1,8 mill. hk. Vi har ikke utbygget mere end vel 1,3 mill.
hk. Naar man nu erindrer at staten gjennem lovgivningen
praktisk talt har hals og haand over al videre utbygning,
vil man faa et glimt av de perspektiver som aapner sig for
statens virksomhet bare paa dette ene felt.
Statens arm er ikke stanset i grepet om vore vandfald.
Den strækker sig nu ut efter hele linjen av vore naturherlig
heter. Den private raadighet over naturlige rigdomskilder
som skog, jord, fjeld og myr er gjennem den stadig skjærpede
koncessionslovgivning blit mere og mere indskrænket. Men kra
vene til statens initiativ stanser ikke med dette. I den senere
tid er kravet om statens direkte deltagelse i utnyttelsen av
vore naturherligheter reist med stadig større styrke. Eien
domskjøp som Grong, Glomfjord og Nesbruket markerer
tydelig den vei utviklingen har tat, og med forslaget om ai
staten skal overta den fuldt færdige og igangværende bedrift
Norsk Hydro, har man faat kravet om statsdrift paa like
linje med privat virksomhet i skarp form.
Naar staten i stigende utstrækning har valgt at tilfredstille en
række almene behov gjennem selvstændig økonomisk virksom
het, saa har den gjort dette av økonomiske grunde. I denne
360
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
