Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christian Stray: Staar vor forfatning for fald?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Staar vor forfatning for fald?
begrundelse har dens operationer ogsaa fundet sin begrænsning.
Staten har saaledes ikke fundet nogen opfordring til at gripe
positivt ind i de funktioner av det økonomiske liv som kan
skjøttes av private hænder, hvis ikke hensynet til nationens
økonomi har tilsagt det. Det er saaledes av nationaløkono
miske grunde staten har tat driften av jernbaner, post og
telegraf i sin haand, det er av nationaløkonomiske grunde
staten kjøper skog og bygger ut vandfald, og likeledes er det
nationaløkonomiske grunde som har motivert beslutningen
om de sidste store eiendomskjøp og forslaget om ekspropria
tion av Norsk Hydro. I den sidste tid er man imidlertid
blit vidne til at det er andre grunde end de nationaløkono
miske, som skyves foran, nåar man kræver statens over
tagelse av økonomiske virksomheter. Det er de social
politiske grunde som nu stilles i første linje. Og kravene
fremsættes ogsaa i en videre form. Man kræver nu intet
mindre end at statsdriften skal gjøres almindelig, og hen
sigten hermed er at sikre en retfærdig fordeling av pro
duktionens overskud.
Det sociale arbeide er i de senere aar blit gjenstand for
en stadig større opmerksomhet fra statens side. Ogsaa dette
danner, som man av de tidligere nævnte tal vil se, et eks
empel paa den stadig mere dominerende stilling staten har
faat i vore dages samfund. Et endnu bedre indtryk herav
vil man faa ved at kaste et blik paa vor nuværende og vor
ældre lovgivning. Det vil da straks falde i øinene at mens
forskrifterne i de ældre love væsentlig indskrænket sig til at
regulere forholdet mellem borgerne og staten eller mellem
borgerne indbyrdes, saa har den senere tids lovgivning
maattet betræde ogsaa andre veier. Man vil tinde love om
ulykkes- og sykeforsikring, om fabriktilsyn, om arbeidstid, om
barneforsorg, om mindsteløn, om arbeidstvister o. s. v., o. s. v.
Men jo større opmerksomhet staten har viet dette arbeide,
desto hurtigere er kravene om mere indgripende og mere om
fattende sociale foranstaltninger dynget ovenpaa hinanden.
Allikevel synes den sociale retfærdighet like langt borte nu
som i den tid da staten ikke hadde nogen direkte befatning
med det sociale arbeide. Det er denne mistrøstige kjends
gjerning som har resultert i at man nu med saa stor styrke peker
paa en ny og som det paastaaes kortere vei til social retfærdighet,
361
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
