Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Meyer-Benfey: Det Internationale universitet Santiniketan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. Meyer Benfey.
indien. Stedet har post og telegraf. Oprindelig var her en
øde mo paa den tørre høislette, og det var digterens far som
hadde erhvervet sig denne eiendom. Debendranath Tagore,
saa het han, fik av folket tilnavnet «Maharshi» (den store
seer). Han var egentlig en eneboer-natur efter egle indisk
præg; men de vidtforgrenede forretninger som han varetok
med samvittighetsfuld omhu, förvaltningen av det utstrakte
familiegods som paalaa ham som familiens ældste, og endelig
ledeisen av Brähma Samädsch, det frie teistiske religions
samfund som han hadde git liv og betydning alt dette
hindret ham i at følge sin tilbøielighet. Bare nogen uker eller
maaneder om aaret drog han sig tilbake fra verden for at
leve helt i ensomhet og i uforstyrret samkvem med sin gud.
I den hensigt erhvervet han sig dette «enebo» (äs’ram) og gav
det navnet Santiniketan, «fredens bolig». Senere bygget han
der et hus og en liten kirke og overgav det saa til offentlig
hetens bruk. Paa dette indviede sted aapnet hans søn i
december 1901 en skole. Han tænkte da nærmest paa sine
egne barn som han vilde skaane for de plager som den
offentlige skole med dens skematiske behandling og dens
aandløse dressur engang hadde voldt ham som barn. Han
begyndte skolen uten nogen forutfattet teori og uten erfaring
som lærer; han eiet kun den grænseløse kjærlighet til barn
og den geniale forstaaelse av barnesjælen som vi kjender fra
hans digtning (The crescent Moon, The Post Office). Allikevel
lykkedes det dristige vovestykke over forventning trods mange
vanskeligheter og kriser. Digteren har git os en av aand og
vid sprudlende beretning om denne første skole i sine essays
«Personality» (London 1918). Videre oplysninger gir et ar
beide av en lærer som virker paa stedet : W. W. Pearson :
Santiniketan (London 1917).
For tiden tæller anstalten, som begyndte med 5 elever,
omkring 200 elever og 30 lærere, hvorav 2 er englændere.
Skolen ligger for sig seiv, fjernt fra den øvrige bebyggelse
og har karakteren av et internat. Barna faar der for en
meget ringe betaling kost og logi samt undervisning. De
sover i store sovesaler og maa iøvrig stelle sig seiv. Under
visningen foregaar enten i det fri eller ute paa de store
verandaer. Princippet er en enkel og fordringsløs levemaate,
et liv i og med naturen og et nært, familiært samliv mellem
456
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
