Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Meyer-Benfey: Det Internationale universitet Santiniketan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det internationale universitet Santiniketan.
elever og lærere. Det er helt egte indisk tradition, og for
Tagore og hans skole i det hele en förnyelse av den gammel
indiske opdragelsesmaate ; tidligere var det jo slik at en
lærling opsøkte den lærer han hadde valgt sig, og blev i
flere aar i hans hus. Skolen svarer i mange maater til de
tyske «Landeserziehungsheime», og helt moderne er den
vidtgaaende frihet og det selvstyre som er indrømmet
eleverne. Fra en ganske ringe begyndelse er skolen nu naadd
frem til at være en institution som er kjendt verden over.
Aar for aar er antallet av elever vokset, nye bygninger og
nye indretninger er kommet til. Men hermed er det ikke
slut. Skolen har nu bestaat i2O aar, og flere kuld er allerede
vokset fra den. Allerede dette maatte bringe spørsmaalet
om en fortsættelse, en videre opbygning i forgrunden. Men
støtet til dette er dog kommet fra en anden kant. Tagore
hadde i mellemtiden utvidet sin virkekreds paa en maate
som man neppe hadde anet. I 1912 begyndte han at over
sætte sine digtninger i engelsk prosa, og samtidig traadte han
frem for vestens folk som forkynder av Indiens budskap.
Han fik paa denne vis en universal betydning, og han tok
denne værdighet paa sig som en ny opgave med fuld følelse
av det ansvar som den indebærer. Den store verdenkatastrofe
skulde yderligere bestyrke ham i dette. Han saa i den europæiske
civilisation en selvødelæggelse ; krigen var den uundgaaelige
følge av den stadig mere omsiggripende mekanisering av livet,
den altopslukende stræben efter vinding og ophopning av
materielle goder, mens man lot sjælen vansmægte og for
komme. Kun en indre sjælelig förnyelse kan bringe redning,
og Indien med sin inderlighet og sin gamle visdom er kaldet
til at vise vei. Tagore er imidlertid ikke en motstander av
den europæiske kultur. Tvertimot anerkjender han dens
store ydelser og resultater, fremforalt paa naturvidenskapens
og teknikkens omraade, og han maner Indiens folk til at
tilegne sig disse kulturgoder. Efter hans opfatning er møtet
mellem østen og vesten, mellem Asien og Europa den vigtigste
företeelse i den nyere historie. Men hidtil har denne berøring
kun været en ydre, politisk og økonomisk, den hadde væsentlig
præget av erobring og utbytning. At fordype den til et sjælens
møte, at skape et forhold av aandelig forstaaelse og sjælelig
sympati, til sjælelig hjælp og broderlig samvirke mot fælles
457
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
